Intern sælger
Har du erfaring med salg eller indkøb af træprodukter til industrien? Så er du måske vores nye interne sælger i Industriafdelingen?
Som intern sælger
varetager du en række spændende og meget selvstændige opgaver i Internt Salg. Med reference til salgschefen for internt salg agerer du back up for sælgerne og varetager den daglige dialog med kunderne.
Du bliver en del af et salgsteam på otte personer, der har det totale ansvar for at betjene virksomhedens kunder i Danmark.
Internt i salgsteamet vil du få ansvar for en lang række kunder, men skal også være klar til at hjælpe dine kolleger når de har ekstra pres på. Derudover fungerer du som en ”forlænget arm” for de eksterne sælgere og har tæt dialog med den øvrige organisation, herunder logistik og lager.
Jobbet vil for den rette person byde på gode karrieremuligheder.
Din baggrund
Den optimale kandidat kommer fra en stilling som intern sælger / assistent og vigtigt bindeled mellem kunderne og virksomheden. Vi søger en person med kendskab til salg af pladematerialer til industrien. Du kan imidlertid også have en baggrund som indkøber af pladematerialer i en industrivirksomhed. Vigtigt er, at du har et godt produktkendskab og er i stand til at rådgive kunderne. Derudover forventes du at have flair for tal og er i stand til at udøve købmandskab.
Du har derudover gode skriftlige og mundtlige dansk, engelsk og gerne tysk kundskaber.
Din personprofil
For at få succes i stillingen er det nødvendigt, at du kan lide den telefoniske kontakt, og at du virker udadvendt og ”smilende” i telefonen. Din tilgang til opgaverne er struktureret. Du følger op på kunderne og finder det naturligt at gribe salgssignalerne i den tætte dialog. Dine kolleger oplever dig som teamorienteret og samarbejdsvillig.
Idet der er tale om en dynamisk atmosfære og et højt aktivitetsniveau, skal du kunne håndtere mange sager på én gang og samtidig holde et højt humør, selv i pressede situationer.
Du tilbydes
En alsidig og spændende hverdag i en virksomhed med en uformel omgangstone, masser af humor, men samtidig respekt for hinandens arbejdsområde.
Ansøgning
Send din ansøgning fra stillingsopslaget på www.brodalsearch.dk snarest, idet vi behandler indkomne ansøgninger løbende.
DLH Danmark, der beskæftiger 40 medarbejdere, har domicil i Kolding og handler med hårdttræ og træbaserede pladeprodukter. DLH Danmark er en del af den verdensomspændende koncern DLH-Gruppen, der har sine rødder i Skandinavien. Koncernen beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere. Se mere på www.dlh.dk