23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hvilken kraft skal der anvendes for at åbne din emballage?

Hvad enten der er tale om en vakuumpakning, en pose eller et skruelåg, findes der nu et universalsystem til måling af kraft, drejningsmoment, forskydning og andre fysiske størrelser

Det nye målesystem PHYSIMETER® 906 USB opsamler de mekaniske størrelser ved hjælp af en tryksensor og er egnet til anvendelse overalt, hvor man har brug for at foretage en hurtig og uproblematisk måling af kraft (hhv. drejningsmoment og andre fysiske størrelser). Typiske anvendelsesområder er overvågning af produktionen samt kvalitetssikring. Specielle greb kan nemt monteres, da udstyret er forsynet med gevind i gængse mål.

PHYSIMETER® 906 USB fås i to versioner. Den ene kan, uafhængigt af måleområdet, tilsluttes en ekstern kraft-, fremførings- eller drejningsmomenttransducer. Den anden har en integreret kraftsensor, der kan måle lavere værdier på mellem 20 N og 1000 N.

PHYSIMETER 906 USB® er ekstremt brugervenlig, og betjenes via de fire taster for: tænd/sluk, nulstil, spidsværdiindikation (højeste og laveste måleværdi) og slet. Selve det ergonomiske kabinet er fremstillet af eloxeret højstyrke-aluminium og har gevindhuller i toppen for nem tilslutning til Erichsen prøvemaskiner.

Displayet kan roteres 180° og dermed aflæses uden problemer, uanset om kraften, der skal måles, ledes ind i instrumentet fra toppen eller fra bunden. Displayets retning vælges ved at trykke på øvre eller nedre ”Tænd/Sluk”-tast (I/O).

Som noget nyt i forhold til den velkendte forgænger, model 906 MC-B, har PHYSIMETER® 906 USB, som navnet antyder, en USB-grænseflade. Alle måledata kan dermed eksporteres til en Excel-fil, hvor man ved hjælp af den gratis software PHYSISOFT 906 USB kan fremstille brugerspecifikke målerapporter.

Målesystem PHYSIMETER® 906 USB leveres med tilbehør i en robust plastikkuffert og er således egnet til såvel mobil som stationær brug.

Strenometer ApS
Kongevejen 213
2830 Virum
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73217717

Send til en kollega

0.063