23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt banebrydende energivindue fra Idealcombi A/S

Idealcombi A/S vil om kort tid præsentere markedet for et helt nyudviklet energisystem, som sit svar på fremtidens vindue.

Den nye produktserie af vinduer og døre er konstrueret i en kombination mellem det traditionelle træ|aluminiumsvindue og helt nytænkte materialer. Materialesammensætningen giver serien banebrydende lave energiværdier til fordel for bygningernes samlede energibalance.

Produktserien er blevet navngivet Futura+ og vil komme til at spille en aktiv rolle på fremtidens energiscene. Futura+ er som antydet i navnet et plusenergi-vindue og vil som sådan indgå som en vigtig faktor i fremtidens mange energiberegninger på både nybyg og renoveringsprojekter.

Vinduet er gennem den sidste tid blevet introduktionstestet hos en række arkitekter og entreprenører og er blevet uhyre positivt modtaget. Konstruktionen, designet og detaljerne har imponeret de eksperter i byggebranchen, der har arbejdet sammen med Idealcombi i den afsluttende fase af tests, inden produktserien for alvor præsenteres for den øvrige offentlighed.

Idealcombi er en af Danmarks førende vinduesproducenter og med 5 produktserier i høj kvalitet tilbyder Idealcombi markedets bredeste udvalg af vinduer og døre. Med 88.000 m2 produktionsareal har Idealcombi Danmarks største, højteknologiske produktionsanlæg til vinduer og døre under eget tag.

Idealcombi A/S
Nørre Allé 51
7760 Hurup
Thisted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25829328

Send til en kollega

0.062