23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Travlhed på standene

Åbningsdagen skabte forventninger om en flot TUN BYG 2010, og de blev indfriet i går, hvor fagfolkene stod i kø allerede da dørene blev åbnet kl. 10.

Hele 6.441 besøgende skabte lige præcis det, messen handler om. Travlhed på standene og masser af værdifulde henvendelser. Læs her, hvordan Randers Tegl, Wavin og Festool bedømmer messedeltagelsen.

Ved lukketid i går havde 6.441 fagfolk været igennem tælleapparaterne. Det er næsten på niveau med rekordåret 2008, hvor 6.786 gik igennem tælleapparaterne på messens andendag. På åbningsdagen tirsdag lå besøgstallet endda lidt over 2008.

”Det er fantastisk at mærke den massive interesse for messen. Jeg er ikke i tvivl om, at de besøgende endnu engang er blevet bekræftet i, at en tur på byggeri-messen i Fredericia er en god investering i materialekendskab,” siger TUN’s sektorchef Ingelise Alsø.

Seriøse fagfolk
Især midt på dagen i går var der trængsel, og med standene summende af aktivitet var grunden lagt for en udbytterig onsdag. Det gjaldt eksempelvis hos Randers Tegl, der er på TUN BYG 2010 med en række nyheder inden for tagsten og mursten. Firmaet varsler også en helt ny produktlinje, der byder på hidtil usete farver i maskinstrøgne sten. Blandt nyhederne er også et beslag til korrekt fastgøring af vinduer, der er over 120 cm brede. ”Beslaget løser et problem for tømrerne og giver meromsætning til tømmerhandlere og murere,” siger Freddy Lorentzen, der er salgschef i Randers Tegl. Han giver messen topkarakter for at skaffe dialog med mange fagfolk:

”Det er udelukkende seriøse folk, der kommer med en ægte interesse for at øge deres kendskab til vores materialer. Også ros til tømmerhandlerne for, at de sender kunderne i tusindvis hertil i bus-ser,” siger Freddy Lorentzen.

På Wavins stand er temaet denne gang regnvandshåndtering – et emne, der bliver stadig mere relevant i takt med, at klimaændringerne resulterer i mere nedbør. Wavins rør- og brøndsystemer kan således lede overflods- og spildevand væk fra store parkeringspladser, boligområder osv. Wa-vins salgschef Troels Krogh, der har været med på byggeri-messen i Fredericia siden 1991, for-nemmer optimisme hos de besøgende:

Lagre skal fyldes op
”Vi møder stort engagement og spørgelyst, og folk er klar til at komme i gang. De glæder sig til at komme i jorden oven på den hårde vinter, og vi hører om lagre, der skal fyldes op, så det er meget positivt,” siger Troels Krogh, der hæfter sig ved kvaliteten af de besøgende:

”I de snart 20 år, jeg har været med i Fredericia, er messen blevet stadig mere seriøs. Folk kom-mer virkelig for at få information og detailviden,” siger han.

En anden af messens faste udstillere er værktøjsproducenten Festool, som er på TUN BYG 2010 for bl.a. at markedsføre sine systemløsninger. Filosofien er nemlig, at håndværkeren ikke bare udrustes med skruemaskine, dyksav osv., men også med vinkelforsatser, føringsskinner og batte-rier, der kan bruges på tværs af alle værktøjerne.

”Vi har haft en rigtig god tilstrømning på standen, og fagfolkene tager godt imod vores nyheder. Indtil videre er det en meget positiv oplevelse, der lover godt for resten af ugen,” siger Mikael Kehler, der er marketingansvarlig for Festool i Danmark.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Send til en kollega

0.063