Ny måleværdi til populær dugpunktsmåler
Nu også "specifik fugtighed"
Strenometer ApS har fornøjelsen af at præsentere en ny, forbedret version af den populære dugpunktsmåler model 319 fra Elcometer Ltd., som har øget instrumentets ydeevne med en ekstra måleværdi, ”specifik fugtighed” (SH).
Den bærbare model 319 er en brugervenlig og alsidig dugpunktsmåler (TOP-modellen fungerer desuden som datalogger) og det perfekte instrument til måling og registrering af alle de nødvendige klimatiske parametre. Instrumentet styres via den intuitive danske menu, der let følges på det store oplyste display. Selve den robuste instrumentkasse er støv- og vandtæt svarende til IP66, og følerne er tæt forseglede. Integrerede magneter holder instrumentet fast på alle jernholdige metalobjekter, mens man arbejder. 319³ kan således betjenes med en hånd og er egnet til anvendelse i alle typer miljøer – også de barske.
Dugpunktsmåler 319 har statistik, mulighed for at definere grænseværdier for enten en enkelt eller alle parametre samt hukommelse. Dataoverførsel til pc foregår enten via USB-kabel eller en trådløs Bluetooth®-forbindelse.
Den nye værdi, ”specifik fugtighed” står for mængden af vanddamp i gram pr. kg luft, som mål for vanddampindholdet, eller, i forbindelse med luftkonditionering, som ”partikler pr. pund”. Den specifikke fugt er en ekstremt nyttig størrelse inden for meteorologi. F.eks. er vands fordampningshastighed fra en vilkårlig overflade direkte proportional med den specifikke fugtforskel mellem overfladen og den tilstødende luft. Endvidere varierer den specifikke fugtighed ikke i forhold til ændringer i temperaturen eller trykket på en luftmasse, så længe fugt ikke tilføres eller fjernes fra den. (Andre typer fugtindeks, som eksempelvis relativ luftfugtighed, er følsomme over for tryk og temperatur). Den specifikke fugtigheds stabilitet gør den meget nyttig som en identificerende egenskab for en bevægelig luftmasse.
”Specifik fugtighed” bruges ofte, som alternativ til relativ luftfugtighed, af industrilakerere til at måle fugtniveauet i det rum, hvor de opbevarer pulverlakken.
Hvis man allerede har en 319’er og ønsker at måle ”specifik fugtighed”, er den seneste version af ElcoMaster software (version 1.06), blevet opdateret, så den inkluderer denne måling som en beregnet værdi, når der overføres data fra eksisterende udgaver af dugpunktsmåler 319. Dermed kan nuværende brugere også få glæde af den nye funktion, uden at de skal have opgraderet instrumentets software.