23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kult kalendergave

Der er få blade tilbage på træerne og på kalenderen – men frygt ej, der er en ny på vej!

Kendere og kunder glæder sig, for den kendte Würth-kalender med de kokette piger er på vej, og igen i år er der virkelig rift om dem. Faktisk er kalendergaven med pigerne så eftertragtet, at der næsten er gået kult i den.

Solbrune celebritysild
De flotte piger, der i Würths kalender for 2010 skal forsøde hverdagen for ansatte på kontorer og værksteder, er faktisk professionelle topmodeller. De har prydet farverige forsider på store modeblade som f.eks. Vogue, Elle og Sports Illustrated, og de fungerer derfor som idoler for utroligt mange mennesker. En af pigerne er den brasilianske topmodel Izabel Goulart, der blev opdaget af en frisør, mens hun var på shoppetur med sin mor i hjembyen São Carlos. Hun har blandt andet arbejdet for det celebre og verdenskendte Victoria's Secret, hvis lækre lingerikataloger er ligeså ventede som Würths pigekalender. Kalenderens kølige etniske islæt er den russiskfødte topmodel Anne Vyalitsyna, der som 15-årig blev spottet af modelspejdere i Skt. Petersborg. Siden har hendes modelkarriere med raketfart nået toppen, og den blonde russer, der siden barndommen har ønsket at blive model, har arbejdet for en bred vifte af topdesignere lige fra Calvin Klein og Christian Lacroix over Dolce & Gabbana og Gucci til Vuitton og Versace. Kalenderens yngste model er den californiske kæledægge Tori Praver, der blev opdaget i et supermarked af fotografen Carrll Robilotta, da hun var kun elleve år gammel. Den mystiske mørke skønhed har siden da prydet alverdens modeblades glittede forsider, og så har hun ligesom de to andre arbejdet sammen med nogle af verdens allerbedste fotografer.

Når enden er god…
Fotografen Stefan Würth, der igen i år har taget billederne til kalenderen, har valgt en lidt usædvanlig lokation til sine optagelser, nemlig den californiske ørkens afbrændte stenlandskaber. Ørkenens gyldne sand og glødende varme farver fremhæver de flotte piger. Baggrunden matcher den Würth-røde påklædning, og den tilfører de sobre billeder en ekstra dimension, for man kan næsten smage, dufte og fornemme ørkenens støvede tørke og flimrende varmedis på kalenderens flotte fotografier. Ser man på majmodellen, har de virkelig arbejdet popoen ud af bukserne for at lave en god kalender, og skeler man til decembers kalenderpige, påviser hun måske devisen om, at når enden er god – er alting godt! Så krise og klimaforandringer eller ej, kalenderen er på vej!


Ønsker du flere oplysninger om Würths pigekalender, er du velkommen til at kontakte marketingchef Allan Fledelius Hansen på tlf. 79 32 32 32.

Würth Danmark A/S
Montagevej 6
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12561113

Send til en kollega

0.05