23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kom til infomøde om det nye videncenter for vindmøller

Leverandørvirksomheder, forskningsinstitutioner og GTS-virksomheder har siden efteråret 2006 arbejdet med idéen om at etablere et videncenter for vindmøllekomponenter og –systemer.

Videncenteret skal understøtte de danske leverandørvirksomheders innovation og bidrage til at øge deres værdiskabelse og konkurrenceevne på de internationale markeder. Centeret skal udfylde en mangel i de viden-, forsknings- og testfaciliteter, der findes i Danmark i dag og bidrage til at fastholde og udbygge Danmarks position som førende inden for innovation på vindkraftområdet.

Pålidelighed og levetid
En helt central udfordring for den samlede vindmølleindustri, herunder både producenter og leverandørvirksomheder, er at blive bedre til at kunne honorere krav til pålidelighed og levetid for de enkelte komponenter. Især tendenserne til større og større vindmøller og placering til havs stiller helt specielle krav til komponenterne, som i stigende grad vil blive udviklet specifikt til vindmøllebrug.

Målsætning
Det overordnede mål for det nye videncenter bliver derfor at udvikle bedre viden, metoder og værktøjer til brug for design, dimensionering og afprøvning af komponenter og systemer i vindmøller.

b]Informationsmøde [/b]
Den danske vindkraftindustris højteknologiske netværk VindKraftNet inviterer i denne forbindelse til informationsmøde om forslag til etablering af Videncenter for komponenter og systemer i vindmøller

tirsdag d. 6. november 2007 kl. 13.30 – 17.00 hos FORCE Technology , Park Allé 345, 2605 Brøndby.

Deltagelse er gratis og du kan tilmelde dig hos Anja Pedersen på e-mail: ap@windpower.org eller på telefon 33 73 03 36 senest d. 1. november.

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314

Send til en kollega

0.078