Choose language Home > Article displaySkip Navigation Links Saturday 18 May 2013
Advertising / Contact  

Solcelleanlæg kan koste dyrt
30 July 2012 / Byggeri / Af Dan Bjerring
Print Tip Debat
Frie Elforbrugere advarer om, at hver enkelt solcelleanlæg koster statskassen næsten 14.000 kroner i tabte afgifter årligt. Tekniq afviser kritikken
ENERGI
Antallet af solfangeranlæg til produktion af el – maksimalt 6 kW - i danske boliger stiger med eksplosiv hast. Det er ikke mindst den såkaldte "nettomålerordning", der virker attraktiv, fordi den betyder, at elmåleren i den enkelte bolig kører baglæns, når der produceres strøm på tages solceller.
Men nu advarer foreningen "Frie Elforbrugere" i et brev til en række folketingsmedlemmer om, at "Nettomåleordningen kan koste dyrt".
Foreningens formand H.C. Schjerning henviser til, at nettomåleordningen giver staten et tab på 1,50 kr. pr. kWh, der produceres af vedvarende energi, og Frie Elforbrugere opgør de potentielle tab til i størrelsesordenen cirka 13.800 kr. pr. solcelleanlæg på en almindelig familiebolig.
Forestiller man sig, at antallet af solcelleanlæg inden for en begrænset årrække stiger til 200.000, betyder det altså et årligt tab for statskassen i størrelsesordenen 2,8 mia. kr.
Afviser
Men chefkonsulent Søren Rise fra Tekniq afviser advarslerne fra Frie Elforbrugere, og han advarer mod at lave om på den nuværende solcelleordning.
- Når vi i Danmark har så høje energiafgifter, er det blandt andet fordi, politikerne gerne vil have danskerne til at spare på energien. Det gør husejerne på forskellige måder – på det seneste ved at investere massivt i solceller.
Det er rigtigt positivt, at så mange danskere vælger en vedvarende energiløsning, og der er ikke nogen som helst grund til at lave om på den nuværende solcelleordning. Laver man ordningen om, så straffer man jo bare de danskere, som rent faktisk har handlet efter hensigten, sparet på energien og dermed på elafgifterne, siger Søren Rise til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Stor succes
Han opfatter i stedet den eksplosive vækst i antallet af solceller på danske parcelhuse og murermestervillaer som "den største succes i nyere dansk energipolitisk historie".
- Ordningen, hvor elmåleren løber baglæns, når anlægget producerer mere strøm end husejere forbruger, har betydet, at helt op mod 25.000 danskere inden årets udgang vil have investeret i et solcelleanlæg. Mig bekendt har vi aldrig før oplevet så stor en energipolitisk succes. Solcellerne er ved grundlæggende at ændre husejernes opfattelse af og adfærd i forhold til vedvarende energiløsninger i hjemmet. Og den øgede energibevidsthed er ekstremt positiv, siger Søren Rise.
 
 
 Topic: ENERGI
24 April 2013
Et grønnere trekantsområde
19 February 2013
Milliardindsprøjtning til erhvervslivet
13 February 2013
Energitiltag øger kun boligpriser lidt
30 January 2013
Region sikrer solceller på sygehuse
18 March 2013
Solvarme er rentabelt ved stort varmtvandsforbrug
30 July 2012
Solcelleanlæg kan koste dyrt
Tip a friend...
Your name:
*
Your email:
*
To email:
*


0
Post a comment!
Here you may express your opinion.
In order to participate in the debate, you must be logged in.
If you are not a registered user, you can create a new account by following this link. The registration process only takes a minute.
LOG IN
Email:
Password:
Remember me
New user
Forgot password
No comments posted yet.





All material on this site is protected by the law regarding copyright. Pictures and text may not be copied, sold or distributed further without permission.
Licitationen is part of Danske Fagmedier ApS
Marielundvej 46 E, DK-2730 Herlev | Tel: +45 70 15 02 22 | Fax: +45 44 85 10 13 | Email:
info@licitationen.dk