Choose language Home > Article displaySkip Navigation Links Thursday 23 May 2013
Advertising / Contact  

Jysk entreprenør trodser krisen
12 July 2012 / Virksomheder / Af Christian Brahe-Pedersen
Print Tip Debat
På trods af krisen i byggeriet kommer entreprenørvirksomhed ud med historisk høj omsætning og stor ordrebeholdning
REGNSKAB
Den landsdækkende entreprenørvirksomhed Dansk Boligbyg A/S kom ud af det seneste regnskabsår, der sluttede den 31.marts, med en historisk høj omsætning på 577 mio. kroner mod 344 mio. kroner året før.
Forøgelsen i omsætningen svarer til 68 procent, mens indtjeningen efter skat er øget med 18 procent. De igangværende opgaver har en produktionsværdi på cirka 355 mio. kroner, og selskabets ordrebeholdning på næsten en milliard kroner svarer til godt to års omsætning.
Selskabet betegner da heller ikke overraskende året 2011/12 som et tilfredsstillende år, den hårde konkurrence på markedet taget i betragtning.
Alle opgaver er vundet i konkurrence og udbudt i licitation af almene boligselskaber og offentlige bygherrer.
Styrket virksomhed
Årets resultat efter skat udgør 10,6 mio. kroner mod 8,9 mio. kroner i regnskabsåret 2010/11. Egenkapitalen er øget fra 24,1 mio kroner til 32,5 mio. kroner, og resultatet skal ses på baggrund af, at bygge- og anlægsbranchen befinder sigi en krisetid.
- Og resultatet er et udtryk for, at Dansk Boligbyg a/s er styrket - og klar til at gå fremtiden i møde, som ledelsen i Dansk Boligbyg udtrykker det i en pressemeddelelse.
Dansk Boligbyg a/s udfører bolig- og institutionsbyggerier samt renoveringsopgaver i hoved- og totalentrepriser i Danmark.
Opgaverne omfatter etagebyggeri, tæt-lavt byggeri, ungdomsboliger, pleje- og ældreboliger, renovering samt skoler og institutioner.
Ansvarlig lånekapital
Som følge af den kraftige vækst har ejerkredsen tilført selskabet yderligere seks mio. kroner som ansvarlig lånekapital.
Selskabet beskæftigede i regnskabsåret 2011/12 i gennemsnit 35 medarbejdere mod 24 året før
For regnskabsåret 2012/13 forventer ledelsen en nogenlunde uændret omsætning og en tilsvarende indtjening.
 
 
Show original picture
Dansk Boligbyg a/s har hovedkontor i Horsens (billedet) samt afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde. Her hovedkontoret i Horsens.
 Topic: REGNSKAB
01 May 2013
Hedeselskabet får millionoverskud
19 April 2013
Fortsat vækst hos rådgiverkoncern
16 April 2013
Entreprenør er tilbage på sporet
11 April 2013
Entreprenør indfrier mål
10 April 2013
Byggefirma leverer rekordoverskud
09 April 2013
Engsø lander millionoverskud
Bestyrelsen
Dansk Boligbyg A/S har styrket sin ledelse ved at tilknytte Finn Boel Pedersen, 53 år, der er tidligere direktør i selskabets bank, Sydbank, som nyt medlem af bestyrelsen. Finn Boel Pedersen har meget stor erhvervs- og finansiel erfaring efter 35 års virke i Sydbank - heraf 12 års samarbejde med blandt andet Dansk Boligbyg a/s.
Tip a friend...
Your name:
*
Your email:
*
To email:
*


0
Post a comment!
Here you may express your opinion.
In order to participate in the debate, you must be logged in.
If you are not a registered user, you can create a new account by following this link. The registration process only takes a minute.
LOG IN
Email:
Password:
Remember me
New user
Forgot password
No comments posted yet.





All material on this site is protected by the law regarding copyright. Pictures and text may not be copied, sold or distributed further without permission.
Licitationen is part of Danske Fagmedier ApS
Marielundvej 46 E, DK-2730 Herlev | Tel: +45 70 15 02 22 | Fax: +45 44 85 10 13 | Email:
info@licitationen.dk