23948sdkhjf

Østerbro sikres mod fremtidens vilde vejr

Fremstormende tegnestue udvikler Danmarks første klimakvarter på ydre Østerbro i København. Et område, der har oplevet voldsomme følger af skybrud de sidste par år
Lørdag blev Københavns første klimakvarter åbnet af miljøminister Ida Auken.

Projektvisionerne blev vist frem, og alt er nu klar til det arbejde, der frem mod 2016 skal forvandle Skt. Kjelds Kvarter på Ydre Østerbro til Københavns grønneste brokvarter.

Og baggrunden er ganske alvorlig: Området har været hårdt ramt af de meget heftige skybrud, som København de sidste to somre har oplevet. I Skt. Kjelds Kvarter skal det omfattende byudviklingsprojekt derfor vise, hvordan byen kan indrettes, så regnvandet kan håndteres i gadebilledet på en naturlig og effektiv måde.

Projektet er tegnet af det nyetablerede arkitektkontor Tredje Natur, og fremviser nye løsninger til, hvordan vi både klimatilpasser og byudvikler byen.

- Ved at gribe udfordringen rigtig an, kan vi sikre byen mod regn samtidig med, at vi tilfører Østerbro nye rekreative værdier, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).

Pragmatisk og innovativ

Arkitekternes projekt rummer en lang række pragmatiske strategier til at indfri de mange forventninger til kvarteret.

Blandt andet genvinder arkitekterne 20 procent af gadearealet ved at optimere veje og parkeringspladser. Det vundne areal udgør potentielt 50.000 kvm, som skal bruges til at byudvikle området, og det er en præmis ikke at gå på kompromis med de eksisterende funktioner.

På de større pladser, som Skt Kjelds Plads og Tåsinge Plads, bliver der for alvor arbejdet på at skabe nye typer byrumsoplevelser med udganspunkt i byens, naturens og vejrets omskiftelighed. En gigantisk ring, der fortolker den nuværende rundkørsel, blæser kølende regnstøv ud på de varme sommerdage og hundredevis af plantearter gør naturen attraktiv året rundt i et kuperet terræn, der indbyder til leg og ophold.

- På Skt. Kjelds Plads og Tåsinge Plads kan vi optimere terrænet, så byrummets overfladeareal mere end fordobles. Det giver plads til større naturværdi, bedre mikroklima og derved også mere byliv og bedre vandhåndtering. De store byrum bliver både markante og naturlige samlingspunkter i bydelen, siger Flemming Rafn Thomsen, partner i Tredje Natur.

Vandet spiller naturligvis en særlig rolle i projektet. Det er tanken at pladserne skylles over med vand når det regner og at vandet bliver liggende i byrummene lidt længere end sædvanligt. Det aflaster kloakkerne, og er samtidig med til at transformere oplevelsen og brugen af byrummene.

Et naturligt design

- Langt de største udfordringer for vores samfund ligger i den eksisterende by. Målet er at opgradere byen til beboernes forventninger med hensyn til hvad byen skal kunne på det bæredygtige, sociale og sundhedsmæssige niveau.

Tanken er hér, at et sammenhængende og naturligt design skaber den mest kraftfulde strategi og løsning for kvarteret som en helhed, men også rummer en sensibilitet for det individuelle rum, sted og menneske i byen", siger partner i Tredje Natur, Ole Schrøder.

Læs mere om projektet på www.klimakvarter.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078