DEBAT
Danske Ark har siden forberedelsen af Det Digitale Byggeri søgt at involvere sig positivt i bestræbelserne på at effektivisere den danske byggebranche gennem statslige bygherrekrav.
Vi har sammen med byggeriets øvrige parter accepteret og tilskyndet til de høje ambitioner, i en fælles forståelse af, at der gennem statslige bygherrekrav om IKT (informations- og kommunikationsteknologi, red.)-anvendelse i leverancekæden kunne opnås forbedringer af byggeriets effektivitet, produktivitet og kvalitet.
I de forløbne år har arkitektvirksomhederne forsøgt at imødekomme de høje krav, men uden at have veldefinerede ydelsesbeskrivelser og en fungerende klassifikation til at understøtte arbejdet.
Det er simpelthen en ny sædvane for projektering, som skal udvikles, og det medfører en risiko for overproduktion af ligegyldig information. Med tidens begrænsede vederlag og honorarer er der tilmed også risiko for, at der bliver ydet for lidt på andre kritiske områder.
I dag er status imidlertid, at det ikke kan godtgøres, at de forudsatte effektiviserings-gevinster er opnået eller kan opnås. Dermed påfører bygherrekravene i hovedsagen leverancekæden øgede byrder uden gevinster.
Der har været udført én undersøgelse af effekterne, nemlig den kvalitative undersøgelse “Øgede gevinster ved Det Digitale Byggeri". Både af denne analyse og af løbende kommentarer fra Danske Arks medlemmer fremgår det, at arkitektrådgiveren kun i ringe grad får del i gevinsterne ved Det Digitale Byggeri, hvorimod de absolut største gevinster tilfalder byg- og driftsherrerne og til dels de udførende.
Da bekendtgørelsernes krav altovervejende er rettet mod rådgiverne, er der en uacceptabel ubalance mellem, hvem der får fordelene, og hvem der bærer byrderne.