Choose language Home > Article displaySkip Navigation Links Sunday 19 May 2013
Advertising / Contact  

Nøgletal skaber forvirring
28 June 2012 / Byggeri / Af sol
Print Tip Debat
Flere fejl i udbudsmaterialer, og byggefirmaerne er stadig usikre på, hvordan de tackler de nye krav
UDBUDSKRAV
Krav om nøgletal eller tilsvarende til opgaver ved statsligt og alment byggeri giver problemer for nogle af de bygherrer, der udbyder opgaverne.
De kludrer i udbudsmaterialet med manglende kravformuleringer, og de stiller krav om brug af et bestemt evalueringsfirma, som skal levere nøgletallene i tilbuddet. Denne eksklusivitet er ikke tilladt ifølge konkurrencereglerne.
Der er tre større firmaer inden for dette område. Det er Byggeriets Evaluerings Center (BEC), Bülow Management med nøgletalsystemet Byggeriets Nøgletal- og KundeIndeks (BNKI), og endelig firmaet Byggeriets Nøgletal.
De to, Licitationen har talt med, siger begge, at der er fejl i udbudsmateriale inden for det almene og statslige byggeri.
BEC mener dog kun, at problemet er hos de mindre udbydere, mens Byggeriets Nøgletal siger, at det er et generelt og stort problem, som også ses i de større og meget erfarne bygherres udbudsmateriale.
- Vi støder ofte på alvorlige fejl fra de mindre, men også fra de store bygherrer og deres rådgivere, hvilket kan være lidt rystende. Det er fejl lige fra manglende formulering om krav om nøgletal til vendinger, som favoriserer Byggeriets Evaluerings Center, hvilket er et klart brud på udbudsreglerne, siger Hans Runge Kristoffersen, der er forretningsfører i Byggeriets Nøgletal.
Han nævner blandt andet et udbud om nye almene boliger i Fredericia, hvor Rambøll har stået for udbuddet på vegne af det almene selskab Boli.nu.
I udbudskrav står der følgende:
- Nøgletal eller karakterblad fra Byggeriets Evaluerings Center (BEC). Såfremt ansøgeren ikke kan levere nøgletal eller karakterblad, kan der leveres tilsvarende dokumentation i form af udfyldt blanket fra BEC (Kundetilfredshedsmåling). Alternativt underskrevet udtalelse fra kunde/bygherre med reference til konkret entreprise.
Continues...
1
2
 
Page 1 of 2
 
 
Show original picture
Adm. direktør Peter Hesdorf i Byggeriets Evaluerings Center ønsker ikke, at de får særbehandling i udbudsformuleringer.
 Topic: UDBUDSKRAV
21 June 2012
Bygherre ser stort på egne udbudskrav
Tip a friend...
Your name:
*
Your email:
*
To email:
*


0
Post a comment!
Here you may express your opinion.
In order to participate in the debate, you must be logged in.
If you are not a registered user, you can create a new account by following this link. The registration process only takes a minute.
LOG IN
Email:
Password:
Remember me
New user
Forgot password
No comments posted yet.





All material on this site is protected by the law regarding copyright. Pictures and text may not be copied, sold or distributed further without permission.
Licitationen is part of Danske Fagmedier ApS
Marielundvej 46 E, DK-2730 Herlev | Tel: +45 70 15 02 22 | Fax: +45 44 85 10 13 | Email:
info@licitationen.dk