Choose language Home > Article displaySkip Navigation Links Friday 24 May 2013
Advertising / Contact  

En møllepark med plads til blæsten
22 June 2012 / Danske Ark Byg nyt / Af Simon Jeppesen
Print Tip Debat
Danmarks største havmøllepark er under opførelse mellem Djursland og Anholt. Udfordringerne er mange. Den største er at planlægge med det uforudsigelige - og få det uforudsigelige til at holde sig indenfor rammerne af det mulige
OFFSHORE
Det synes så lille og spinkelt på det store hav, det stålrør som fartøjet Svanen natten i forvejen har hamret i havet.
Rørets navn er P16 og vi har sejlet 18 km i 40 minutter fra Grenå i retning af Anholt for at komme ud til det. Røret er 45,3 meter langt og vejer 308 tons. 308 tons stål. P16 blev hamret i som nr. 62 af de i alt 111 rør, der skal bære Danmarks nu største havmøllepark.
Det er godt arbejdsvejr i dag, en tirsdag. Bølgerne er omkring en halv meter høje, der er en svag vind mellem syd og øst på fem-seks m/s. Men det er elendigt møllevejr - lige i underkanten af den vind, der får vingerne til at dreje. Havvindmøllerne kører mellem 4 og 25 m/s, men leverer maksimalt fra 13 m/s og opad. Sådan er det med vejr. En mands vind er en anden mands storm.
Udfordringer
Ovenpå de 308 tons stål skal stå først et gult overgangsstykke på 170 tons og derefter en mølle på 141 meter.
- Den er ikke spinkel, forsikrer Claus Bøjle Møller, projektleder for anlægsprojektet for Dong Energy.
Oprindeligt er han fra Ebeltoft. Han har gået på gymnasiet i Grenå, så han er, for en stund, kommet til sin fødeegn med en masse arbejdspladser – først og fremmest de 50 teknikere, 13 administrative medarbejdere og 12 søfolk der skal drive parken.
Det er ham der, som ansvarlig for at bygge Anholt Havmøllepark, har skullet tilrettelægge hele det forløb, der vil resultere i de 111 møller i havet, der vil kunne dække op til fire procent af Danmarks nuværende energiforbrug.
Han fortæller, at møllerne er dimensionerede til at klare alle tænkelige vejrforhold, også de såkaldt 100 års begivenheder med ekstreme kombinationer og vind, bølger og is.
Det er vindforholdene der har dikteret beliggenheden, fastlagt af Energistyrelsen.
Den største udfordring for projektet er ikke det hav der møder øjet, men det der ligger under overfladen. Bundforholdene er meget komplekse med blød bund i den sydlige del af området, sten med moræneaflejringer i den nordlige del.
Continues...
1
2
3
4
 
Page 1 of 4
 
 
Gallery (1/4)
Show original picture
Kabler fra alle møllerne går til transformerplatformen, der sender strøm både til fastlandet og til Anholt. Dermed kommer Anholt endelig med på det danske el-net. (Foto: Simon Jeppesen)
 Topic: OFFSHORE
02 May 2013
Offshoreindustrien får egen organisation
Tip a friend...
Your name:
*
Your email:
*
To email:
*


0
Post a comment!
Here you may express your opinion.
In order to participate in the debate, you must be logged in.
If you are not a registered user, you can create a new account by following this link. The registration process only takes a minute.
LOG IN
Email:
Password:
Remember me
New user
Forgot password
No comments posted yet.





All material on this site is protected by the law regarding copyright. Pictures and text may not be copied, sold or distributed further without permission.
Licitationen is part of Danske Fagmedier ApS
Marielundvej 46 E, DK-2730 Herlev | Tel: +45 70 15 02 22 | Fax: +45 44 85 10 13 | Email:
info@licitationen.dk