Choose language Home > Article displaySkip Navigation Links Sunday 19 May 2013
Advertising / Contact  

FORMAND FOR DANSKE MALERMESTRE:
Danmark er ikke en isoleret ø
12 June 2012 / Politik / Af Dan Bjerring
Print Tip Debat
Malermestrenes formand frygter, at høje danske skatter, og deraf følgende lønninger, baner vej for flere udenlandske byggefirmaer
REFORMER
Formanden for Danske Malermestre Per Vangekjær var på årsmødet meget skarp i sin kritik af politikerne og de manglende samfundsreformer.
Han kræver intet mindre end en nytænkning af den danske økonomiske samfundsmodel, hvis Danmark skal kunne klare sig i konkurrencen med ikke alene de østeuropæiske byggevirksomheder, men på længere sigt også de vesteuropæiske:
– Ikke nok med at vores lønninger er høje. Vi er heller ikke effektive nok. Derfor er vi et slaraffenland for alle dem, der har lavere omkostninger og højere produktivitet. Her tænker jeg ikke nødvendigvis på de østeuropæiske håndværkere, som i alt for høj grad omgår de danske regler. Skrækscenariet er vesteuropæiske virksomheder med styr på tingene, der kan se en fordel i at komme til Danmark, sagde Per Vangekjær blandt andet.
Belønning
Han understregede behovet for at belønne dem, der arbejder og som ville være parate til at "give den en ekstra skalle", hvis skattetrykket ikke var så højt:
- De senere år har vi i stedet været vidner til lappeløsninger. De nødvendige og konkrete ændringer af skattesystemet er udeblevet. Hvis jeg som virksomhedsleder vil belønne mine medarbejdere, skal det hele ikke gå til skat. Så skal de have noget ud af at arbejde mere effektivt. Vi kan kun bevare velfærdssamfundet på længere sigt ved at få flere i arbejde i stedet for på overførselsindkomster.
Nu har regeringen heldigvis erkendt det paradoks, at det for mange faktisk ikke kan betale sig at arbejde i stedet for at være på overførselsindkomst. Vi kan ikke leve af en stor offentlig sektor, men skal leve af, hvad de private virksomheder præsterer, siger Per Vangekjær videre.
Italiensk for begyndere
I sin tale på årsmødet sluttede Per Vangekjær:
- Vores tiltro til, at de østeuropæiske håndværkere ville forlade landet, når krisen for alvor begyndte at kradse, holdt jo desværre ikke stik. Og hvorfor skulle virksomheder, der mener at kunne slå os på vores egen banehalvdel, anse vores marked for "dødt".
Danmark er ikke en isoleret ø på et stort ocean. Vi er et lille land omgivet af en lang række lande. Italienske håndværkere og sammen med dem polske, estiske og lettiske håndværkere er et symptom på et meget dybere problem. Forretningen Danmark er blevet for dyr!
 
 
Show original picture
- Vores tiltro til, at de østeuropæiske håndværkere ville forlade landet, når krisen for alvor begyndte at kradse, holdt jo desværre ikke stik, sagde Danske Malermestres formand, Per Vangekjær, på foreningens årssmøde. (Arkivfoto: Jørgen Witved)
Multimedia
Click here to hear an audio clipClick here to hear an audio clip
Facts
Interview: Lyt til hele interviewet med Per Vangekjær her på www.licitationen.dk
Tip a friend...
Your name:
*
Your email:
*
To email:
*


0
Post a comment!
Here you may express your opinion.
In order to participate in the debate, you must be logged in.
If you are not a registered user, you can create a new account by following this link. The registration process only takes a minute.
LOG IN
Email:
Password:
Remember me
New user
Forgot password
No comments posted yet.





All material on this site is protected by the law regarding copyright. Pictures and text may not be copied, sold or distributed further without permission.
Licitationen is part of Danske Fagmedier ApS
Marielundvej 46 E, DK-2730 Herlev | Tel: +45 70 15 02 22 | Fax: +45 44 85 10 13 | Email:
info@licitationen.dk