Firmaer får ansvar for ældre offentligt byggeri
Konkurrencestyrelsen arbejder på at skabe nye samarbejdsformer mellem det offentlige og private ved renoveringsprojekter
- Der burde være fordele i, at kommuner og private virksomheder kan indgå i et samarbejde, der både kan sikre, at vi i langt højere grad sætter ældre bygninger i stand, og samtidig sørger for en mere effektiv vedligeholdelse, siger Line Nørbæk, der er kontorchef for Center for offentlig-privat samarbejde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den form for længere samarbejde mellem firmaer og myndigheder, som kommuner, regioner og stat indgås typisk i en såkaldt OPP-kontrakt. OPP-modellen bliver ikke anvendt på renovering i dag, men til gengæld er modellen blevet anvendt i forbindelse med nybyggeri, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen da også for nylig har slået på tromme for modellen og udarbejdet en såkaldt standardmodel, der kan gøre det lettere for offentlige myndigheder at komme i gang med partnerskaberne.
Drift i 25 år
Den betyder blandt andet, at et firma, der bygger for det offentlige i et OPP-samarbejde, ifølge aftalen skal stå for vedligeholdelse og løbende drift af offentlige projekter i en periode på ofte op til 25 år.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har spillet en meget aktiv rolle i denne proces, da løsningen kan være med til at sikre totaløkonomiske fordele, bedre byggeri og bedre vedligehold.
Der kan være nogle kontraktmæssige og ansvarsmæssige udfordringer i OPP-modellen på dette område, men det har styrelsen prøvet at tage højde for med deres ny standardmodel til nybyggeri.
Men modellen eksisterer ikke inden for renoveringsdelen, som er ukendt land for OPP.
Dele af byggebranchen har sukket efter det, blandt andet DI har været meget aktiv på denne front.
Mette Rose Skaksen, der er OP-chef og branchedirektør i DI, har således sagt til Licitationen.
- I DI er vi glade for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens OPP-standardmodel for nybyggeri. Men vi kan også se, at hvis ikke OPP-bygningerne skal stå og skinne, mens andre bygninger forfalder, så er der brug for at udvide OPP-tankegangen til også at omfatte renovering. Derfor opfordrer vi styrelsen til tilsvarende at udvikle en OPP-standard-model for renovering, som hjælp til at få gang i indsatsen i kommunerne.
Har lyttet
Men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lyttet, og styrelsen har arbejdet med de sammen tanker i længere tid, fortæller kontorchef Line Nørbæk.
Men det er en hårdere nød at knække med OPP-anvisning på renovering end på nybygningsdelen, mener hun.
- Der kan være problemer ved at anvende OPP på renovering og efterfølgende drift og vedligeholdelse, men der er også mange problematikker på det juridiske område, som vi skal tage højde for i en kommende standardmodel, siger hun.
Det handler blandt andet om, hvem der hæfter for ældre bygningers beskaffenhed. Hvad sker der eksempelvis i forbindelse med fund af PCB og lignede.
- Der er en række usikkerhedsmomenter, som skal analyseres og håndteres, inden vi kan have en OPP-standardmodel klar, siger Line Nørbæk.
Styrelsen forventer at være færdig med en vejledning i OPP-samarbejde om renovering drift og vedligeholdelse af offentlige bygninger i slutningen af i år.
Glæde hos DI
Hos DI er der glæde over denne melding.
- Vi er meget glade for den beslutning, da det ikke bare sætter gang i øget privat-offentlig samarbejde og aktivitet, men også betyder, at den offentlige bygningsmasse får en tiltrængt vedligeholdelse, siger branchedirektør i DI Mette Rose Skaksen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
