23948sdkhjf

Hun vil kæmpe for de små og mellemstore

Lene Espersen har siddet i sit nye job som direktør for Danske Ark i to måneder. ArkByg har besøgt hende hos DI, hvor hun vil kæmpe for de små og mellemstore tegnestuers mulighed for udvikling
- Danmark er et land, der primært består af små og mellemstore virksomheder. Og det skal der være plads til.

Ordene tilhører cand.oecon. Lene Espersen, ny direktør i Danske Arkitektvirksomheder (Danske Ark) og hvis politiske cv vist ikke behøver nærmere præsentation.

ArkByg møder hende hos DI i København, hvor foreningen holder til, og hvor den tidligere konservative minister meget passende hver dag kan følge byggeriet ved den gamle Scalagrund på Vesterbrogade.

- Jeg er blevet rigtig godt modtaget af byggeriets aktører og har allerede besøgt flere af vores medlemsvirksomheder, samt Arkitektskolen i København, hvor der var udstilling af afgangsprojekter.

- Jeg er fascineret over nogle af de vilde ting, de unge havde fundet på, siger Lene Espersen til ArkByg.

Før du tiltrådte var der stor ballade om Danske Arks tilknytning til DI. Det blev de store mod de små. Hvad gør du for at klinke skårene?

- Min fornemste opgave er at skabe de bedst mulige rammer for alle mine medlemmer, også de små og mellemstore. Da man valgte at gå ind i DI, valgte vi, ligesom de rådgivende ingeniører, at være vores egne. Derfor har vi ikke fået trukket en politisk mainstreem-kappe ned over os. Og skal ikke mene det samme som DI. Hvis vi har fælles dagsorden med DI, er det sindssygt godt, for så taler vi med endnu stærkere stemme. Men vi føler os ikke på nogen måde presset til at mene det samme som dem. Danske tegnestuer har i årevis været foregangsmænd med at sætte bæredygtighed højt og har sørget for, at vi er helt fremme i skoene på det område. Og det er måske ikke alle indenfor DI, der tænker ligesom os, men her skifter vi jo ikke politik. Men jeg er meget opmærksom på, at halvdelen af vores virksomheder er enkeltmandsvirksomheder, siger hun.

At så nogle frø

Lene Espersen fortæller, at hun arbejder på at få ansat en forretningsudvikler, som kan give et bedre indblik i hvilke opgaver, de mindre virksomheder har, og hvordan Danske Ark kan hjælpe dem med forretningsudvikling:

- Når man sidder alene med alt og skal aflevere noget, så føler man, at man har fyldt tiden ud, hvis man skitserer, afleverer til tiden og har styr på regnskaberne. Men vi vil gerne have, at de får overskud til at udvikle, deres forretning, så de kan så nogle frø, som de kan høste udbyttet af senere.

Du sagde ved din tiltrædelse, at du ville have hurtige svar på, hvor meget arkitekter egentlig arbejder gratis for at imødekomme de moderne konkurrencekrav. Er du kommet det svar nærmer?

- Vi er gået i gang med en udvikling af vores medlemsregistrering, hvor vi i fremtiden vil få mere præcise svar på, hvad de tjener penge på og ikke tjener penge på. Her er vi inspireret af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, der hvert år får svar fra 25 procent af deres virksomheder. Det vil give et billede af, hvor de særlige produktivitetsudfordringer er.

Lene Espersen er også bekymret for, at bygherrer i deres forsøg på at superoptimere stiller meget detaljerede krav til, hvad der skal tegnes:

- Det ser man især i det offentlige. Men at man stiller krav til, at alle stikkontakter i teknikrummet skal være tegnet ind på den første tegning, det er at gå for vidt, siger Lene Espersen med sin karakteristiske nordjyske klang, der vidner om dyb undren over alt det, der strider mod almindelig sund fornuft.

- Det er også et moralsk problem, at offentlige bygherrer beder private virksomheder om at arbejde gratis. Selv om jeg erkender, at mine egne medlemmer er en del af problemet, fordi de lægger ekstra timer til - for at få opgaven.

Hvad gør man så?

- Danske Arks medlemmer skal have at vide, at skal vi have en forståelse for, hvilket detaljeringsniveau, man arbejder på, bør være lige vilkår for alle.

Lene Espersen tilføjer - måske lidt overraskende i lyset af hendes partipolitiske baggrund - at al konkurrence ikke nødvendigvis per definition er en god samfundsmæssig forretning:

- Københavns Kommune vil for eksempel bygge 9.000 almene boliger. Men hvis der på syv forskellige byggegrunde er syv boligselskaber, der hver især skal finde en tegnestue, og de går i konkurrence, er der måske 50 af vores medlemsvirksomheder, der bliver involveret. Så kan man tale om mange spildte timer og spild af samfundets ressourcer. Derfor er jeg glad for, at også boligselskaberne har rejst problemet over for kommunen.

- Jeg er ikke modstander af konkurrence, men jeg er modstander af, at vi involerer en masse mennesker, som aldrig får noget ud af det, siger Lene Espersen, der tilføjer, at især de små virksomheder bliver sårbare.

- Især hvis de myndigheder, vi har, læser lovgivningen som fanden læser biblen og siger, at de små ikke må gå sammen i konsortier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093