Når miljøminister Ida Auken (S) i dag kl. 15.00 officielt indvier Rabalder Parken i Roskilde er det samtidig et goddag til en af verdens største kombinerede regnvandsbassiner og skaterparker.
Rabalder Parken i den nye Roskilde-bydel Musicon er 40.000 kvm og ud over skaterpark og regnvandsanlæg findes der også blandt andet hængekøjer, trampoliner og fitness-redskaber i parken.
AnnonceAnlægget består af tre særlige bassiner til opsamling af regnvand. Regnvandet ledes via et 440 meter langt, åbent kanalforløb mod et stort bassin, som når det er fyldt, leder regnvandet videre til det største af de tre bassiner.
AnnonceDet tredje bassin bliver efter planen kun oversvømmet hvert 10. år, og derfor er det sidste og mindste af de tre bassiner indrettet som en særlig skaterbowl på 1.000 kvm udført i beton, der kan bruges, når den ikke er fyldt med regnvand.
AnnonceHele anlægget er tegnet af arkitekt Søren Nordal Enevoldsen fra arkitektfirmaet Nordarch, som har specialiseret sig i design af skaterparker og blandt andet har tegnet den meget omtalte skaterpark i Fælledparken i København, mens Hoffmann har været entreprenør på projektet.
AnnonceArbejdet med skaterparken begyndte i april sidste år og det har budt på visse udfordringer. Da hele Musicon-grunden ligger på et gammelt, forurenet industriområde, har entreprenøren blandt andet skulle håndtere gas, der siver op af jorden.
Annonce