Dårlig vejledning kan spolere reforms succes
Der spares på vejledningen i folkeskolen - og det ærgrer mange steder
Nogenlunde sådan spørger man i Håndværksrådet, der er ked af, at der i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen skæres i vejledningsindsatsen over for de uddannelsesparate unge.
- Der er så mange gode ting i reformen med adgangskrav, flere uddannelser med EUX, mere undervisning og bedre mulighed for at læse videre, at det er brandærgerligt, at man skærer i vejledningsindsatsen. Det ville jo svare til, at en virksomhed har et rigtig godt produkt, men forsømmer at have sælgere til at fortælle omverdenen om det, siger Heike Hoffmann, der er chefkonsulent i Håndværksrådet.
Ifølge aftaleteksten om reformen reduceres den individuelle vejledning fra UU-centrene til elever uden særlige vejledningsbehov. Disse elever vil dog fortsat være omfattet af forskellige vejledningsindsatser, herunder kollektiv vejledning, introduktionskurser og brobygningsforløb.
I stedet forbedres indsatsen overfor de cirka 20 procent af eleverne, der i 8. klasse ikke umiddelbart bliver vurderet som uddannelsesparate. Her skal der gøres en særlig faglig og vejledningsmæssig indsats for at eleven bliver uddannelsesparat ved grundskolens afslutning, og i 9. klasse følges op med blandt andet obligatoriske brobygningsforløb, hvor eleven følger en erhvervsuddannelse på tæt hold.
Dårlig timing
- Vi risikerer, at regeringen ikke kan opfylde sine ambitiøse mål om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, hvis vi overlader til de unge selv og deres forældre at søge de forskellige uddannelsesmuligheder. Ikke mindst fordi der er så meget nyt og spændende i reformen, er det dårlig timing at skære ned på vejledningsindsatsen. Der er tværtimod brug for fokuseret orientering til de uddannelsesparate om mulighederne for EUX og højniveau fag og dermed muligheden for at læse videre, siger Heike Hoffmann.
Hun mener derfor, at erhvervsskolerne i forbindelse med brobygningsforløbet får en afgørende rolle, så man også får solgt de mange nye muligheder, som erhvervsuddannelser giver adgang til.
Lærere ved for lidt
Også Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre, er ked af, at vejledningen i folkeskolen svækkes.
- Det er der absolut ikke behov for, tværtimod. Den viden, der er i folkeskolen og blandt folkeskolens lærere om erhvervsuddannelserne, er meget begrænset, og det har efter vores opfattelse været medvirkende til erhvervsuddannelsernes deroute. Derfor er der behov for en styrket indsats, så udviklingen kan vendes. I modsat fald risikerer vi en fortsættelse af de seneste års udvikling om at de unge - godt støttet af deres forældre - vælger gymnasiet per automatik, siger Ole Draborg.
Brug for markant løft
Uddannelsestænketanken DEA efterspørger også et seriøst spadestik for at reformere vejledningssystemet, som har store udfordringer med at motivere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse positivt til direkte fra folkeskolen.
- Vejledningen bør målrettes de elever, som reelt ikke er studieegnede til gymnasiet, men som alligevel følger strømmen ind på gymnasierne. Og så skal vejledningsindsatsen i det hele taget have et markant løft - blandt andet ved at intensivere samarbejdet med dem, der kender eleverne bedst, nemlig lærerne - og ved at inddrage aftagere og virkelighed langt mere i udskolingen. Alternativt må det overvejes, om det trecifrede millionbeløb til vejledning kan bruges smartere, siger Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA.
