23948sdkhjf

Gulve fra laveste kælder til højeste top

Lintol er et svensk gulvfirma startet i 1929. Firmaet voksede stødt i Sverige indtil det blev Skandinaviens største, og det har nu også afdeling i Danmark og Norge. Virksomheden laver alle typer af gulve, fra beton til klinker og fra bund til top.

Linotol fremstiller både nye gulve og renoverer eksisterende. Med deres ekspertise indenfor området sikrer de, at de færdige gulves konstruktion og overflader er de korrekte til den daglige brug. Dette gælder også ved byggeriet på Kalvebod Brygge.

- Årsagen til at vi fik kontrakten skyldes nok vores vidtrækkende evner indenfor faget. Vi står derfor både for betongulve og færdige overflader i kontorbyggeriet, så entreprenører og rådgivere kun skal henvende sig til én gulventreprenør, fortæller Michael Bahn Frederiksen, Business Area Manager hos Linotol.

Mellem januar og marts i 2017 udførte Linotol 20.000 kvadratmeter betongulv med færdig overflade i parkeringskælderen. Nu er de i gang med at lægge 9.000 kvadratmeter konstruktionsbeton i foyeren, i niveau 00, hvor der efterfølgende skal monteres fliser. På etagerne ovenover, hvor kontorlandskaberne skal indrettes, lægger Linotol slidlagsbeton med efterfølgende montering af det behagelige PU Comfort-gulv. Disse gulve er endnu et udtryk for det høje fokus, der er lagt på det kommende kontorpersonales arbejdsmiljø.

- PU-gulve er en type gulve med høj komfort. Man blander en sammenhængende masse, som lægges ud på gulvet, og med værktøj og håndkraft fordeles på underlaget. Resultatet er et fugefrit gulv, og materialets elasticitet giver en relativt blød overflade at gå på, forklarer Michael Bahn Frederiksen.

Udover foyeren, køkkener og kantiner behandles alle 30.000 kvadratmeter gulve, fra stueetage og opefter, med PU Comfort-gulve. På nuværende tidspunkt er det ikke besluttet, hvilke farver gulvene får, dog at 80 procent udføres i én farve og 20 procent i en anden. Det behagelige gulv bliver mere og mere populært at anvende, ikke mindst på grund af dets alsidighed - det kan lægges i kontorer såvel som offentlige rum - men også på grund af dets udseende og lette rengøring af overfladen.

Frem til oktober lægger Linotol de slidstærke betongulve på alle etager, og fra starten af december og de efterfølgende par måneder lægges PU-gulvene samt fliser i foyeren.

Faktaboks – Linotol

  • I Danmark er kontorbyggeriet på Kalvebod Brygge det største projekt Linotol har været med på.
  • Det er to forskellige hold, der lægger betongulvene og PU comfort-gulvene.
  • Den danske afdeling i Linotol blev startet i december 2015.
  • I dag beskæftiger Linotol fem funktionærer og 20 gulvlæggere i Danmark. 10 af disse gulvlæggerne er tilknyttet byggeriet på Kalvebod brygge, og derudover en projektledere samt en supervisor.
  • Virksomheden har stor kapacitet fra moderfirmaet Linotol Golv AB.
Læs mere om virksomheden på www.linotol.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08