23948sdkhjf

Fond sikrer at indtjening kommer sportsbyen til gode

Den erfarne advokatvirksomhed Advodan Holbæk/København bistår Holbæk SportsBy i de juridiske forhold sportsbyen er underlagt. Som en del af Advodans kæde af advokatvirksomheder har Advodan Holbæk/Københavns rolle i projektet været at stå som den juridiske sparringspartner til projektets arbejdsgruppe. De har således været fast sparringspartner fra de første beslutningsprocesser i projektet frem til tilbudsafgivningen.

I forbindelse med tilbudsafgivningen, og i tiden efter, har Advodan Holbæk/København bistået kontraktforhandlingerne med Holbæk Kommune, og har etableret den fond, der er blevet kontraktpart i forhold til kommunen.

- Det er en lidt speciel juridisk konstruktion i og med at den part, der nu er indgået i OPP-kontrakt (offentligt-privat partnerskab) med kommunen, er en fond. Den har vi været med til at etablere. Fondskonstruktionen er atypisk, men er opstået ud fra en tanke om, at vi ønskede en konstruktion, der skulle sikre at den økonomi og indtjening, der måtte blive i Holbæk SportsBy, skal komme brugerne af Holbæk SportsBy og borgerne i Holbæk Kommune til gode, fortæller Klaus Rasmussen, advokat i Advodan Holbæk/København.

Der er således ikke profit, der går til en kontrakthaver, men derimod en fond, der har det formål at skulle geninvestere pengene i Holbæk SportsBy.

- OPP-Samarbejde er noget, man ser mere og mere i forbindelse med større offentlige anlægsprojekter, hvor der er en driftsfase efterfølgende. Man udformer den således at den private aktør, der vinder kontrakten, kan tilrettelægge sit projekt, så de også kan stå for vedligeholdelse/driften de næste 25 år, forklarer Klaus Rasmussen.

Det forudsætter en langsigtet plan og håndtering, der er gældende allerede fra anlægsfasen, således at når entreprenøren projekterer og opfører anlægget, skal det samtidig være et anlæg der kan vedligeholdes ud fra de forudsætninger, der er de næste 25 år.

Advodan Holbæk/København er fortsat juridisk konsulent i projektet. I vidt omfang består Advodan Holbæk/Københavns arbejde i disse dage af etablering af entrepriseforhold og aftaler med den række af entreprenører, der står for selve opførelsen af bygningerne. De håndterer og gennemgår således kontrakter og økonomiske anliggender forbundet med byggeriet, og indgår i samarbejdet med Holbæk Kommune.

Faktaboks Advodan Holbæk/København

  • Advodan Holbæk/København beskæftiger ca. 40 medarbejdere, heraf 13 advokater
  • De har stort lokalkendskab fra kontorene i Holbæk og København
  • Et af Advodan Holbæk/Københavns mantraer er at de altid vil være tilstede ,og til at komme i kontakt med når kunden har brug for det
  • Læs mere på www.advodan.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078