Tematikken tilrettelægges de mindste
Jane & Torben Sommer Larsen udvikler og producerer scenografi og tematisering i feriecentre, attraktioner og forlystelsesparker. De har siden Lalandia Billunds start, varetaget hovedesignet af hele centret og vandlandet, og har således været en primær motor bag dets fysiske udtryk og historiefortælling. Med deres omfattende erfaring fra vandlandet er de nu også tilknyttet det nye byggeprojekt af vandbassinet til de mindste i Lalandia i Rødby.
- Vi går ind og foretager en slags afslutning af byggeriet. Vi udvikler, maler og bygger de her konstruktioner, der giver stedet dets liv, alt efter det tema stedet skal have. Vi overvejer farve- og formsammensætninger, afgør hvilke materialer, der skal anvendes, hvilken akustik der skal tilstræbes og hvilke tæpper, planter, og belysning der skal være, fortæller Torben Sommer Larsen, medindehaver af Sommer Larsen.
Mange tanker og ideer gennemgås i tematiseringen af den renoverede afdeling for de mindste børn i Lalandia i Rødby. Sommer Larsens kæmpemæssige malerier, der vil møde besøgende i det nye ’KIDS AREA’, tager udgangspunkt i den unge målgruppe, og historierne der fortælles gennem scenografi og design, med glæde og humør, refererer direkte til emner børnene selv forstår.
- I det tropiske område mødes besøgende eksempelvis af et stort junglemaleri, med dyr og planter på væggene. Dyrene gøres lidt menneskelige og udfører genkendelige hverdagsting alle forstår. Går man længere ind i området bevæger man sig, i overført betydning, under vandet og møder myriader af farverige fisk og historier, forklarer Jane Sommer Larsen.
Sommer Larsen har lavet adskillelige projekter for vuggestuer og vandlande før, så der er ikke noget ved projektet, der er ukendt for den erfarne virksomhed. Sommer Larsen har udviklet sin værktøjskasse siden 1987, og er derfor forberedt på de fleste typer opgaver, og ved hvad produkterne skal kunne holde til. På den måde er der sjældent overraskelser.
Vores medarbejdere er specialister i det her nichefag. Vores projekter ligner heller ikke hinanden. Metoderne vi bruger er blevet standardiserede, men resultaterne er det aldrig. Så på den måde starter vi forfra hver gang, afslutter Torben Sommer Larsen.
Faktaboks Sommer Larsen
|