Specialværktøj til bilhuse giver bedre arbejdsmiljø
Wibotec i Viborg har leveret en moderne rudeløfter til Dahl Pedersens bilhus i Holstebro. Den sikrer en langt mere effektiv arbejdsgang, når de tunge og store ruder skal løftes og monteres i bilerne.
Wibotec er leverandør af specialværktøj til Autoglas, og for tiden er der blandt andet efterspørgsel efter rudeløfteren, fortæller direktør Anders Sørensen:
-Det er et løftesystem, som er placeret i loftet eller på væggen og betyder, at medarbejderne undgår mange tunge løft, som de normalt ville have med ruderne til bilerne. Ofte skal der en ekstra mekaniker til, når ruden skal løftes, og det kan man undgå med rudeløfteren. Det sparer arbejdskraft, når man ikke skal forstyrre en kollega og eventuelt vente på, at han har tid.
Noget af det vigtigste ved rudeløfteren er dog det forbedrede arbejdsmiljø, hvor man undgår de mange tunge løft og akavede arbejdsstillinger, som er med til at belaste medarbejderen i løbet af en arbejdsdag og på længere sigt. I dag får mange personbiler større ruder, hvor glasset også dækker taget, og det gør et nicheprodukt som rudeløfteren mere aktuelt.
-Det er noget arbejdstilsynet har meget fokus på for tiden, og der benyttes mange hjælpemidler i værkstederne rundt omkring. Med flere og flere større og tungere ruder i biler og varevogne stiger behovet for hjælp i værkstedet til at løfte ruderne. Flere og flere bilhuse i Danmark vælger at få installeret en rudeløfter, hvoraf bilhuset i Holstebro er en af de første. Det sker både på grund af arbejdsmiljøet, men også besparelsen på personaleressourcerne, så man kun skal benytte en mand til arbejdet, hvor det før var nødvendigt med to. Desuden er der også den generelle ensretning af værkstederne, som de store bilfirmaer i dag stiller krav om, når deres biler skal serviceres, forklarer Anders Sørensen og tilføjer, at en stor del af deres produktion går til udlandet, hvor rudeløfteren også er populær.
Wibotec blev etableret i begyndelsen af 1980’erne og ligger i Viborg. De sælger specialværktøj og materialer til håndtering af glas i biler og busser, og udstyret er testet af professionelle.
Læs mere på www.wibotec.com |