23948sdkhjf

Hospitalskompleks opføres som provinsby

Rådgivergruppen DNU vandt i 2007 opgaven som totalrådgiver på Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Rådgivergruppen er et konsortium bestående af fem selskaber: Rambøll, C. F. Møller, CUBO Arkitekter, Alectia og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.

At bygge et hospital i DNU’s omfang tager tid. De involverede virksomheder oplever derfor også i løbet af projektet stor udskiftning i medarbejderstab, og ikke mindst kvantrespring i den teknologiske udvikling fra de første projekteringsfaser til sidste hånd er lagt på byggeriet.

- Der har ligget en stor udfordring i at definere et byggeprogram i 2007, for et hospital, der først står færdigt i 2019. Ingen kender på daværende tidspunkt de behandlingsmetoder, der er fremme tolv år senere, især ikke indenfor hospitalsvæsenet, hvor udviklingen sker utrolig hurtigt. Hospitalet er dermed tegnet til at kunne imødekomme fremtidens krav til teknik, behandlingsformer og arbejdsmetoder. Det medfører også, at hospitalet kan risikere at skulle bygge om, allerede når projektet afleveres, forklarer Mette Thiel, projektdirektør hos Rambøll og administrerende direktør for Rådgivergruppen DNU.

DNU er foregangsprojekt for udviklingen af 'helende arkitektur' i sygehussektoren. Rådgivergruppen DNU har i den forbindelse ikke kun planlagt efter hospitalets logistiske forhold, men også indtænkt patienternes behandlingsforløb i projekteringen.

- Selvfølgelig skal et hospital være logistisk stærkt, effektivt, og alle funktionsforløb skal være gennemtænkte og optimale, men det forhindrer ikke, at man kan indlejre væsentlige elementer, såsom at indtænke dagslysets indfald, der hvor personale og patienter er til stede. Det handler om at sikre optimerede vilkår, både for patienter og personale, hvilket i sidste ende er det, der giver det gode behandlingsforløb, siger Klavs Hyttel, partner og arkitekt hos C. F. Møller og bestyrelsesformand i Rådgivergruppen DNU.

Med de nye afdelinger, og det eksisterende Skejby Sygehus, er DNU på størrelse med en dansk provinsby, på næsten 500.000 kvadratmeter. Rådgivergruppen har i den forbindelse brugt mange ressourcer på planlægningen og designet af ’byens’ udformning. For at patienter og pårørende kan finde rundt på hospitalet, er det helt essentielt at vejfinding gøres så åbenlyst og brugervenligt som muligt. 

- Designmæssigt er man nødt til at tænke helt anderledes end på mindre hospitaler. Hospitalet er udformet i stil med klassisk bystruktur, hvor der er centrale indgangsområder, åbne arealer med torve, pladser og store og små gader. Den velkendte struktur gør oplevelsen enklere og tryggere, forklarer Klavs Hyttel.

Det nye hospital bliver dermed også Aarhus største arbejdsplads.

Byen har egen varmeforsyning, køleforsyning og elforsyning, så det bliver næsten sit eget samfund, med egen teknisk forvaltning. Hospitalet har dermed også en stor opgave i at overtage det hele, efterhånden som byggerierne afleveres, afslutter Mette Thiel.

Rådgivergruppen DNU er et konsortium dannet i 2007 bestående af:

  • Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S
  • CUBO Arkitekter A/S
  • Alectia A/S
  • Rambøll Danmark A/S
  • Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
www.rg-dnu.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078