23948sdkhjf

Dygtige folk kan spille på flere strenge

Shipping.dk er en shipping- og logistik virksomhed, som blandt andet har kontor på Køge Havn. Virksomheden har mange strenge at spille på og tilbyder både stevedorevirksomhed, pakhusudlejning, skibsklarering, befragtning, linjefart og spedition.

I Køge håndterer Shipping.dk også færgen fra Bornholm, som ankommer dagligt. Her trækker Shipping.dk løstrailere om- og fra borde. Shipping.dk råder over meget forskellig materiel, og kan derfor håndtere stort set alt slags gods og varetage hele transportforløbet. Shipping.dk kan fungere som ’one point of contact’, men tilbyder også at varetage enkelte dele af et transportforløb.

 - Det der adskiller os fra vores konkollegaer er, at vi kan tilbyde hele pakken fra A til Å. Vi kan eksempelvis håndtere gods fra tredjeverdenslande, hvor vi henter det med skib og bringer det til Køge – losser det her og sækker det op eller pakker det om til paller. Vi kan også opbevare det for kunden og distribuere det rundt i Danmark, som kunden nu ønsker det, siger Nicolai Ravn, direktør for Shipping.dk’s afdeling i Køge.

Opsækning er én af de mange ting, som Shipping.dk kan tilbyde. Fra virksomhedens eget opsækningsanlæg opsækkes der blandt andet træpiller og vejsalt i stor stil. Shipping.dk er specialister i at håndtere bulkgods som kommer hjem i løsvarer, og kan opsække alt fra mindre sække på 10 kilo op til 1000 kilo bigbags.

Shipping.dk har 25 stevedorer fast på Køge Havn. Virksomheden er stolte af sine medarbejdere, der for nyligt har været engageret i håndteringen af 180.000 ton skærver til Ringsted Banen. Skærverne skulle være af topkvalitet, så Shipping.dk screenede jernbaneskærverne om dagen, og læssede dem på et tog om natten. Togene skulle læsses med 500 ton på under en halv time, så Shipping.dk’s folk stod klar med gummigeder, og så snart toget rullede ind på havnen, gik læsningen i gang.

 - Det skulle virkelig gå hurtigt, og vi kunne kun klare det, fordi vi har nogle meget fleksible og dygtige folk, som ikke er bange for at tage fat. Også hvis det er på skæve tidspunkter af døgnet eller nogle lidt skæve opgaver, så har vi altid nogen, der har kompetencerne til at løfte det, siger Nicolai Ravn.

Shipping DK

Startede som skibsmæglervirksomhed i 1876

Tilbyder også kurer, sø- og luftfragt

Har kontorer i Køge, Kalundborg, Fredericia, Aabenraa, Aalborg, Frederikshavn og Nyborg

Findes på www.shipping.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078