23948sdkhjf

Godt samarbejde giver optimale løsninger

Godt samarbejde giver optimale løsninger

Sweco er rådgiver for totalentreprenøren Aarsleff i forbindelse med udvidelsen af Køge Havn. Projektet blev udbudt som en totalentreprise med tilhørende partneringaftale mellem bygherre, entreprenør og rådgiver. Sweco kan se store fordele ved partneringaftaler på anlægsprojekter som Køge Havn.

 - Ånden i en partneringaftale er, at man gør en fælles indsats for hele tiden at optimere projektet og bærer et fælles ansvar, hvis noget går galt. Når man arbejder på denne måde, hvor bygherre, entreprenør og rådgiver arbejder tæt sammen, kan man kombinere viden og erfaring på en måde, så der opnås optimale løsninger, siger Niels Lykkeberg, afdelingsdirektør hos Sweco.

Samarbejdet kom projektet til gode allerede i den første fase, hvor skitseprojektet fra VVM’s skulle konkretiseres. Denne fase var præget af en kreativ proces, hvor parternes erfaring og viden både med hensyn til tekniske løsninger og udførelse kom i spil på en positiv måde. Efter et års tid forelå et projektforslag, et anlægsbudget og en overordnet tidsplan, som lå til grund for projektets gennemførelse.

Kendt territorie og samarbejdspartner

Det er langt fra nyt for Sweco at være engageret i Køge. Virksomheden har projekteret en stor del af den eksisterende Køge Havn og lystbådehavn og har derfor gennem årene haft et tæt samarbejde med Køge Havn og Køge Kommune. Sweco har ligeledes arbejdet tæt sammen med Aarsleff adskillige gange, og har derfor en god forståelse for deres måde at arbejde på. Det store kendskab mellem aktørerne og åben dialog har været med til at gøre samarbejdet til en fornøjelse.

Samarbejdet er løbet over 10 år allerede, og det har været en fornøjelse fra dag ét. Det gode samarbejde har gjort, at vi har leveret et godt produkt hele vejen igennem. Vi har undgået store tidsforsinkelser og økonomioverskridelser, som der ellers kan være risiko for på projekter som dette, siger Niels Lykkeberg.

Multidisciplinær

Sweco er en multidisciplinær virksomhed, som dækker alle aspekter inden for anlæg og byggeri. Sweco henter derfor langt de fleste kompetencer i egne rækker – arkitektydelser, test af moler i bølgerende samt besejlingssimulering er dog hentet hos eksterne parter.

- Udvidelsen af Køge havn er en tværfaglig opgave. Det er ikke kun folk fra havneafdelingen, der er engageret på projektet, men mange forskellige afdelinger fra firmaet, fordi projektet indeholder så mange forskellige aspekter, siger Niels Lykkeberg.

Et spændende aspekt af projektet er etableringen af det jorddepot, hvor lettere forurenet jord udnyttes som ressource i form af opfyldningsmateriale til de nye havnearealer, hvorved der spares på råstofferne. Dette kræver et indgående kendskab til de geotekniske forhold og de miljømæssige aspekter, således at jorddepotet sikres mod utilsigtet påvirkning fra det omgivende miljø.  

Selvom Sweco er vant til at være engageret på meget store projekter, har udvidelsen af Køge Havn været et af de længstvarende projekter, virksomheden har været med på.

Sweco planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Vores arbejde resulterer i bæredygtige bygninger, effektiv infrastruktur og adgang til elektricitet og rent drikkevand. Med 14.500 medarbejdere i Europa kan vi tilbyde vores kunder de rette kompetencer til ethvert projekt. Vi løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden. Sweco er Europas største virksomhed inden for arkitektur- og ingeniørrådgivning med en omsætning på omkring 16 milliarder svenske kroner (1,7 milliarder euro). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094