23948sdkhjf

Den nye Køge Havn er et besøg værd

Per Aarsleff A/S vandt totalentreprisen på etablering og driften af Køge Jorddepot, der i sidste ende bliver til den nye Køge Havn. Per Aarsleff etablerede et stort bassin på 40 hektar, hvor det lettere forurenede overskudsjord fra byggerier modtages. Det bassin er senere blevet omkranset af stenmoler, som nu udgør den nye havn. Per Aarsleff har flyttet og forbedret Nordre Strand og anlagt nye rekreative arealer på 17 hektar. Dertil kommer forberedelserne til en senere uniterminal på omkring 24 hektar

 - Det er et stort aftryk at sætte på landkortet. Og jeg må tage hatten af for Køge Kommune, der har gjort rigtig meget for at få det her projekt til at lykkes. Især i forhold til at få etableret infrastruktur, her er der nogen, der virkelig har kunnet tænke fremad og føre tingene ud i livet, siger Mads Kofod, Per Aarsleff.

Stier og rekreative områder

For 10 år siden begyndte arbejdet med at etablere anlægget og modtage jorden. Per Aarsleff er næsten færdig med at etablere de 3,5 kilometer stenmoler, der omkranser den nye havn og giver den nye indsejling til marinaen og erhvervshavnen.

 - Det er et kæmpe projekt, men vi kan se, at vi nærmer os afslutningen. Det sidste nye vi er gået i gang med er at etablere infrastruktur til de forskellige grunde; altså vand, ledninger, kloakker og strømforsyning, og ikke mindst interne veje, det skal vi bruge de næste par år på at etablere, siger Mads Kofoed.

Det rekreative område mod nord er færdigt og overleveret til offentligheden. Per Aarsleff har lagt en stor vold tværs gennem området, som giver en støjdæmpende effekt mellem havnen og det rekreative område. På volden er der lavet udkigspunkter, så beboerne i Køge kan holde øje med, hvordan byggeriet skrider frem, tage en løbetur eller en gåtur og skue ud over havnens aktiviteter.

 - I klart vejr kan man se fra Stevns klint i syd og til Øresundsbroen i nord. Den sydlige mole, som er med til at danne det nye havnebassin, er etableret med en sti af specialudviklede betonblokke. Her kan offentligheden gå godt en kilometer ud til den nye indsejling, og se store skibe sejle ind i Køge Havn. Det er en udflugt værd, siger Mads Kofod med smil i stemmen.

På den nye mole er der strategisk lagt store sten, som lystfiskere kan sidde på, som et led i at indbyde til aktivitet og inddragelse af lokalbefolkningen.

Kombinerer egne kompetencer

Per Aarsleff er vant til at være med på meget store og længerevarende projekter, og varetager altid det meste in-house, hvilket også er tilfældet med Køge Havn, hvor der har været en beskeden indblanding fra underentreprenører.

 - Vi har mange specialister her i Aarsleff, og vi er gode til at kombinere vores egne kompetencer internt på de her projekter. Vi styrer det hele selv og bygger det meste med vores egne folk og vores eget materiel, siger Mads Kofoed.

Til trods for at Per Aarsleff kan varetage det meste selv, kender virksomheden værdien af et godt samarbejde og de rigtige samarbejdspartnere

 - Vi allierede os med Sweco som rådgiver, da vi bød på totalentreprisen. Dem har vi historisk set haft et rigtigt godt samarbejde med, de er rigtig gode til havnebyggeri, siger Mads Kofod.

Per Aarsleff A/S:

  • opererer på internationalt niveau med udgangspunkt i en førende position i Danmark
  • omsætter for 10,4 milliarder kroner om året – heraf 27 procent i udlandet.
  • fokuserer på at integrere koncernens specialkompetencer til samlede ydelser med høj grad af egenproduktion; kaldet One Company.
  • tilbyder kompetencer på højt niveau, og har speciale i at planlægge og gennemføre store, komplekse projekter inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri
  • er markedsførende med en markant international profil inden for pælefundering og opgravningsfri rørfornyelse.
  • beskæftiger 5.900 medarbejdere.
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094