23948sdkhjf

Når vi har lavet det godt, ser folk det ikke

- De studerende vil opleve auditorier, hvor det hele bare spiller. AV-anlæg der fungerer, god akustik og strøm til den bærbare. Når projektoren om nogle år skal udskiftes, vil det være uproblematisk, da de skjulte installationer er blevet mere fleksible og nemme at komme til, fortæller fagleder Claus Lyngholm Asp fra Balslev Rådgivende Ingeniører A/S.

- Når vi har lavet det godt, opdager folk det nemlig ikke. Så går dørene op og i som de skal, alarmerne lyder kun, når der er en grund, lyset tænder og slukker, som det er programmeret til og antallet af stik til de bærbare er ikke et tilbageværende irritationsmoment.

Balslev har i partnerskab med Arkitema og EKJ løst opgaven med at projektere og færdiggøre KUA3. Balslev har været ansvarlig for el-projektet, herunder projektering af datanetværk, telefoni, kommunikations- og sikringsanlæg samt udarbejdelse af kravspecifikationer, tegninger og budget for it-infrastruktur, tyverisikring, videoovervågning, adgangskontrol samt faste installationer for AV.

- Opgaven startede for flere år siden, hvor brugerne var med til at definere mange af kravene til de tekniske anlægs udformning. Her flere år senere, hvor ønskerne skulle opfyldes, måtte vi ændre og præcisere flere af installationerne, så de blev leveret i så opdateret en udgave som muligt. Det har været en krævende proces, at skulle ændre så sent i forløbet, men når det alligevel lykkedes, skyldes det flere forhold.  Balslev havde etableret sig fast på pladsen det sidste halve år inden afleveringen. Det samme gjaldt bygherren, som permanent var på stedet og kunne tage de nødvendige beslutninger. Endelig har der gennem hele forløbet været et tæt samarbejde mellem rådgivere, entreprenører og byggeledelsen, så alle har trukket i samme retning, siger Claus Lyngholm Asp og slår en lille krølle på den historie.

-Vi var også med på KUA2, men vores oplevelse med KUA3 har været, at der denne gang også er bygget på et fundament af et godt samarbejde med masser af tillid og stor respekt for hinanden. Det er vores indtryk, at de faktorer sammen med erfaringerne fra KUA2 har været medvirkende til, at vi har kunnet aflevere et meget gennemført og færdigt byggeri til tiden.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079