Raunstrup redder sommersæsonen
Raunstrup har rollen som hovedentreprenør ved Strandhotellet Blokhus. I en præsentationsrunde havde bygherrerne set Raunstrups ambitiøse tidshorisont for byggeriet, der skar syv måneder af den forventede tidsplan. Entreprisen var originalt udbudt med en tidsplan, der varede indtil januar 2018.
- Nu kender jeg Blokhusområdet, og ved hvor meget sommersæsonen betyder for turismen der. Så vi tænkte, at hvis vi kunne udbyde og aflevere i tide til, at hotellet kunne få sommersæsonen med, ville det være et stort plus for dem. Så vi knoklede på, og undersøgte mulighederne for betonelementleverancer med mere. Vi endte med at finde leverandører, der vil gøre det muligt for os at blive færdige med byggeriet den 1. juni 2017, fortæller divisionsdirektør i Raunstrup, Martin Weier Christiansen.
Han forsætter,
- Man løber jo også en risiko ved at lave en så heftigt reducering i tidsplanen, men jeg tror, bygherrerne er glade for det.
Det betyder også, at der er blevet knoklet hele vejen gennem projektet. To markante udfordringer viste sig dog undervejs. Strandhotellet Blokhus er underlagt en lokal plan om maksimal byggehøjde i dets bygninger. Siden bygherren gerne ville have tre etager i hotellet er etagehøjden blevet presset. Pladsen til installationerne over loftet er derfor ganske lav - fem centimeter over lofterne, i modsætning til de mere almindelige 60 centimeter. Det betyder at kun el trækkes i hulrummet. Ventilation, der også skal frem til alle værelser, ligger derfor langs væggene, der selv er smalle. Det har krævet helt specielle ventilationskanaler for at få luften suget ud af badeværelser i bygningen.
Den anden udfordring er bygningens karakter og indretning.
- Normalt når vi bygger, er det i en slags nordisk stil med stram arkitektur. Ved dette hotel er der alle mulige spring i murerværk, træværk og facader. Ingen vægge står over hinanden og hvert rum er indrettet på sin egen måde. Selvom det kan være unikt og charmerende, giver det nogle udfordringer, eksempelvis når der skal installeres ventilation, fortæller Martin Weier Christiansen.
Stilmæssigt lægger Strandhotellet Blokhus sig ad det klassiske udtryk, vi kender fra serien Badehotellet. Det betyder at stikkontakter og tekniske løsninger, der skal sikre hotellet mod brand, skal gøres næsten usynlige.
- Der skal eksempelvis også være et brandskab et sted, men vi skal skjule det på en måde, så gæsterne ikke lægger mærke til det, men en brandmand kan finde det. Derudover skal man gerne kunne se penselstrøgene i malingen og træværket bagved, fortæller Martin Weier Christiansen.
Så det har været et rigtig spændende projekt, netop på grund af den høje detaljegrad, som vi ikke normalt får lov til at arbejde med.
Faktaboks – Raunstrup - En af Raunstrups spidskompetencer er udførelse af svømmebassiner. De har i den forbindelse arbejdet på Strandhotellet Blokhus’ swimmingpool og deres wellness/fitness område - Byggeriet Strandhotellet Blokhus er skredet frem med tæt dialog til bygherren - Raunstrups egne tømrere og snedkere har udført store dele af projektet - www.raunstrup.com |