23948sdkhjf

Et hotel fuld af overraskelser

Raunstrup var hovedentreprenør på ombygningen af Hotel Randers. Indledningsvist var Raunstrup hyret til at håndtere ombygningen af gæstetoiletter, velfærdsområde og en ny reception og lounge.
Efter branden den 4. juni 2015 stod Hotel Randers dog overfor et større ombygningsarbejde. Nye entrepriser blev udliciteret, her vandt Raunstrup i første omgang ombygningen af tagkonstruktionen og senere vandt de hovedentreprisen med renoveringen af de 78 værelser, hvor flere var medtaget efter branden. Der var altså nok at gå i gang med.
Det gamle hotel, der blev opført i 1856, gav også entreprenørerne en bid af dets fortid, da renoveringsarbejdet gik i gang.

- Det er et hotel med mange ubekendte, og der er blevet bygget meget i mange etaper i årenes løb. Da vi begyndte at renovere, stødte vi på både to og tre og fire lag gulv ovenpå hinanden. Det var som at grave i fortiden. Pludselig finder man tæpper og aviser fra svundne tider, og hvad der ellers er blevet lagt under gulvet og bag vægge. Nogle af væggene er jo op til 15 centimeter skæve. Det samme med gulvene. Vi har rettet op på det i det omfang, det er muligt. Men det var vigtigt, at der heller ikke blev rettet op på for meget, fortæller Jakob Bolther, divisionsdirektør i Raunstrup.

Hotellet ligger midt i gågaden i Randers centrum. Det betød at alle materialer, der skulle fragtes til byggeriet og affaldet, der skulle ud, skulle foregå i samarbejde med butikker og borgere i byen og gader måtte spærres. Ombygningen, der stadig er i gang, færdiggøres i flere etaper, hvilket har betydet, at værelser stadig kunne udlejes fra september 2016.
Hensyn har været et nøgleord i forhold til både gæster, personale og hotellets sideløbende drift, så ingen led gener af støv, larm, og kulde med mere. Der skulle derudover kunne lukkes af til køkkenet, så det blev holdt klinisk rent og fuldt funktionsdygtigt. Under hele arbejdet måtte der tages hensyn til den sideløbende drift i festsale og i køkkenet. Da de første gæster flyttede ind i værelserne, skærpedes kravene til håndværkerne yderligere.

- Vi kan godt lide sådanne udfordrende opgaver og prioriterer dem. Det er noget ganske særligt at arbejde med bevaringsværdige og fredede bygninger. På en måde er vi jo også med til at skrive historie, da vi nu er blevet en del af et kapitel i hotellets historie og har været med til noget, som ikke mange prøver, fortæller Jakob Bolther.

- En ombygning vil altid genere nogen, men vi har haft dygtige folk på, og gæsterne har taget det utrolig flot. Vi har godt nok været ude i nogle vilde ting hen ad vejen, men kemi og samarbejde med Bolther-Stensgaard (en del af Raunstrup A/S) har fungeret upåklageligt, og med vores fælles forståelse for ironi og sarkasme har det givet mange gode grin hen ad vejen, fortæller Svend Eskildsen, hoteldirektør ved Hotel Randers.

Faktaboks – Raunstrup
- Murer-, beton- og snedkerarbejde er udført med Raunstrups egne medarbejdere
- Tilknyttet Hotel Randers siden juli 2015
- Hver en lille detalje har været vendt under planlægningen, herunder dørhåndtag, vægmaling, stuklofter, beklædningsstoffer, minibar, skohorn og sanitet med mere.
- www.raunstrup.com
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079