Vægge brydes ned for at nye kan opstå
I forbindelse med ombygningen af Saugmans Palæs 23 værelser, måtte gamle vægge og konstruktioner brydes ned for at nye kunne genopstå i deres sted.
Da hotellet har haft gang i ombygningsprojekter fire gange i løbet af 100 år, har der været vidt forskellige materialer at bryde ned og fjerne, heriblandt asbestplader og bløde træfiberplader, som dog kan forventes af bygninger, der har gennemgået så mange renoveringer indenfor sådan en kort periode.
Med E.A. Nedbrydning Horsens’ ekspertise indenfor både små og store nedbrydningsopgaver kunne arbejdet hurtigt igangsættes. Virksomheden har erfaring med alt fra fabriksbygninger, til når hr. og fru Danmark skal have nye vinduer eller carport. Nu kan E. A. Nedbrydning Horsens så også skrive erfaring med luksushoteller på resumeet.
Med systematiseret fremgangsmåde blev nedbrydningsopgaverne håndteret og færdiggjort, blandt andet i samarbejde med byggeriorganisationen og hovedentreprenøren Raunstrup. E. A. Nedbrydning Horsens anvender blandt andet diamantskæring og det bedste kvalitetsudstyr i deres arbejde. For E. A. Nedbrydning Horsens gik arbejdet ved Hotel Vejlefjord som planlagt. Da nedbrydningsarbejdet var på sit højeste, havde de syv mand i gang i Saugmans Palæ.
Selv har medarbejderne lang tids erfaring fra nedbrydningsbranchen, og kunne overgive projektet til de næste entreprenører i god tid.
Faktaboks – E. A. Nedbrydning Horsens - Virksomheden har stået for nedbrydningsarbejdet i 23 værelser herunder tre suiter - Syv mand var beskæftiget da nedbrydningsarbejdet var på sit højeste - E. A. Nedbrydning Horsens har erfaring med alle størrelser nedbrydningsarbejde |