Ånden lever videre på hotellet
TL Byg havde hovedentreprisen på Hotel Fårup, og stod derfor for opførelsen af 51 værelser med tilhørende restaurant. TL Byg valgte selv at varetage tømrer- og elektrikerentreprisen og udliciterede de andre entrepriser til forskellige underentreprenører, hvor virksomheden fungerede som byggeleder. Oprindeligt ville bygherren, at Hotel Fårup skulle opføres som et modulbyggeri, hvor præfabrikerede
træmoduler stables oven på hinanden, og danner hotelværelser, der derefter pakkes ind i en facade.
Projektleder fra TL Byg, Jens Nielsen, stillede spørgsmålstegn ved brugen af træmoduler og forslog at hotellet blev opført på traditionel vis. Det viste sig, at det var væsentligt billigere at bygge på den traditionelle måde med et betonfundament. Bygherren tog TL Bygs rådgivning til sig, hvorefter Hotel Fårup blev
sat i udbud igen. TL Byg vandt hovedentreprisen i anden omgang. Det specielle ved at arbejde på Hotel Fårup var, at den familie der ejer, og er bygherre på byggeriet, var meget engageret i projektet. Bygherren havde sin daglige gang på byggepladsen og var med på allemøder for at sætte sit præg på hotellet hele vejen igennem. Desuden er designet af Hotel Fårup meget specielt, og leder tankerne tilbage i tiden til et gammeldags strandhotel.
– Designet var meget specielt, det kunne vi mærke ved at indretningen ikke var del af udbuddet, men kørte sideløbende. Det planlagde man dag for dag, uge til uge, ved at udforme modeller i størrelsesforhold 1:1, hvor bygherren så vurderede, hvordan han ville have hotelværelserne så ud. Og hvis han ikke var tilfreds, så lavede vi det om, til han var, siger Jens Nielsen, projektansvarlig hos TL Byg.
Ren teknisk var TL Byg
dog ikke udfordret af Hotel Fårup. Under det specielle design er det et helt traditionelt
hotel, hvilket virksomheden har stor erfaring med. På det år det tog TL Byg at færdiggøre arbejdet, blev parterne i byggeriet meget tætte, fordi bygherren hans
familie var meget engageret i byggeriet.
– Familien og håndværkerne blev en stor familie. Det var meget tæt og intenst. Bygherren kaldte de fleste ved fornavn, tog en morgentur og sagde godmorgen og god weekend. Den ånd der kom til at herske på byggepladsen mellem familien og medarbejderne, den sidder stadig i hotellet. Og glæden er så meget større for os, fordi vi har lavet det i den ånd, som familien ønskede det, siger Jens Nielsen.