23948sdkhjf

Standardelementer kan sagtens skabe noget unikt

Da det stod klart at Hotel Fårup skulle opføres i beton efter den traditionelle byggemetode i stedet for træmodelbyggeri, kom Leth Beton på banen. Leth Beton afgav tilbud og endte med at levere og montere letklinker, betonvægge, betontrapper
og betonhuldæk til Hotel Fårup. Rent byggeteknisk var det en standardopgave for Leth
Beton, og virksomheden var ikke udfordret. Selvom de elementer Leth Beton har leveret til byggeriet er ganske standard, betyder det ikke, at der ikke kan komme noget helt unikt ud af sådan en opgave.

– Det er det, der er kunsten. Med kendte løsninger og kendte produkter, kan man lave et helt nyt og unikt hotel. Det handler om at kombinere arkitekternes design og vores faglighed. Hvis man lytter til hinanden med respekt for hinandens viden, så kan man skabe noget helt unikt, siger Ole Leth, direktør hos Leth Beton.

Og det var netop det, der skete på Hotel Fårup. Leth Beton var med til løbende at rådgive bygherren og
dennes arkitekter om, hvad der kunne lade sig gøre rent byggeteknisk, uden at gå på
kompromis med designet.

– Det er noget af det, vi gerne vil, og noget af det vi kan. Vi har kompetencer til
at gå ind tidligt i projektet og vurdere, hvordan vi kan få vores standardelementer
til at gå op i en højere enhed med designet. Det er, i vores optik, den måde man
skaber smukke og holdbare bygninger, siger Ole Leth.

Hotel Fårup er ifølge Ole Leth et godt eksempel på netop den fremgangsmåde. Hotellet er bygget i beton og nyder godt af alle de fordele, der er ved denne metode; som blandt andet den høje brandsikkerhed og den lyddæmpende funktion. På samme tid er hotellet meget smukt.

– Hotellet har et idyllisk svensk udseende, som passer til omgivelserne inde i skoven. Bag ved den facade er hotellet lavet af det pureste beton. Det er en fusion, hvor byggepraktik og design er smeltet sammen, siger Ole Leth.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124