23948sdkhjf

Udfordrende og spændende opgave

Når arkitekterne har givet den gas både indendørs og udendørs, er det sjovt at gå på arbejde og dag for dag kunne følge udviklingen både ude og inde. Det mener projektleder hos Skælskør Anlægsgartnere Jan Erland Hansen.

- Denne entreprise indeholder rigtig mange spændende og anderledes elementer, så det har virkelig været både sjovt og udfordrende. Anlægget omkring Mærsk Tårnet har en volumen og en størrelse, som gør det til en bypark. Her har vi blandt andet lagt fliser i både natursten og beton, der alene med deres størrelse på 60 x 180 og op til 140 x 250 x 16 cm kræver et godt håndelag. Der er bygget en træterrasse, lagt forskellige belægninger som asfalt, klinker, chausse og grus, sat store kantblokke rundt om bedene, lavet grønne tage og plantet træer i størrelsen 4 – 10 meter. Vi startede på projektet i august 2015, og vi er ikke helt færdige endnu, da vi har ventet på, at skurvogne og materiel er blevet flyttet. I tilknytning til etableringen har vi efterfølgende en aftale om at pleje beplantningen de følgende to år.

Der bliver sammenlagt plantet mere end 250 træer på grunden, og der bliver etableret 5.000 m² plæne- og naturgræs samt plantet mere end 12.000 stauder. Dertil kommer diverse løg, urter og hække.

Entreprisen har også budt på mange store som små ændringer og forsinkelser undervejs.

Skælskør Anlægsgartnere – Landskabsentreprenør

Skælskør Anlægsgartner er etableret i 1965 og blev i 2012 en del af HedeDanmark, som er en landsdækkende grøn servicevirksomhed. Skælskør Anlægsgartnere arbejder med udgangspunkt fra kontorer i henholdsvis Sorø og Vejle, og beskæftiger i dag cirka 110 medarbejdere.

Læs mere på www.skag.dk eller www.hededanmark.dk

 

Skælskør Anlægsgartnere har:

- Mangeårig erfaring, som gør os til specialister i større og komplekse anlægs- og renoveringsopgaver.

- Erfaring med løsning af mange forskelligartede opgaver, fra privathaver til Mærsk-Panum og kongelige slotshaver.

- Professionelle projektledere og formænd, som sikrer en kort beslutningsproces ude på byggepladserne.

- Fagligt kvalificerede medarbejdere med mange års erfaring.

- En positiv tilgang til projekterne baseret på opgavens løsning, fleksibilitet og fokus.

- Et professionelt IT-setup fra kalkulation til projektaflevering.

- Det har krævet et tæt samarbejde, hvor det er lykkedes at finde nogle gode løsninger i fornuftig dialog med de øvrige parter, som er involveret i byggeriet, og så har vi ikke mindst haft nogle meget dygtige og kompetente folk på pladsen, som har kunnet hjælpe med at finde alternative løsninger, når det har været nødvendigt. Endelig har vi qua vores størrelse, kunnet justere på vores allokerede ressourcer, siger Jan Erland Hansen.

Der er etableret grønne tage på de lave bygninger. Tagene er indbygget med systemopbygning og tagjord samt en betydelig artsdiversitet af urter og stauder.

- De grønne tage forsinker og tilbageholder store mængder regnvand, som på den måde ikke belaster kloakkerne. Samtidig opsamler man regnvand i 2 store tanke på området, som dels benyttes til at forsyne drypvandingsanlæg og dels toiletskyl inde i bygningen, forklarer Jan Erland Hansen.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086