23948sdkhjf

Stark får ny topchef

Det bliver den tidligere salgsdirektør, Britta K. Stenholt, der fremover skal lede byggemarkedskæden. Hun vil styrke samarbejdet med kunderne

Britta K. Stenholt

  • Adm. direktør i STARK
  • Bestyrelsesmedlem i brancheforeningen Danske Byggecentre
  • Salgsdirektør (CSO) i STARK 2015-2017
  • Ansat i TDC 2002-2015, først som direktions-assistent og afdelings-leder, siden som afdelingsdirektør, Underdirektør og Vicedirektør i TDC Erhverv samt TDC Mobilcenter A/S. Desuden bestyrelsesformand i TDC Mobilcenter A/S.
  • Tidligere ansat som blandt andet produktchef i TeleFona (2000-2002) samt Netværksanalytiker og Prischef i Telia (1999-2000)
  • Uddannet cand.scient.oecon. fra Odense Universitet (nu Syddansk Universitet) i 1997
  • Gift og har to børn
  • Fritiden bruges på familien samt skiløb, svømning og løb

Det er en velkendt kvinde, som Stark nu får ved roret.

Byggemarkedskæden har udnævnt Britta K. Stenholt som ny adm. direktør, og dermed skal hun styre virksomheden gennem nogle planlagte forandringer med en 3-årig strategi som sit kompas.

Hun overtager stillingen efter Søren P. Olesen, der sidste år blev udnævnt adm. direktør i Starks moderselskab, DT Group. Sidste år besluttede Stark, at investere i i regionale centrallagre, for at antallet af varenumre og forbedre distributionskraften. Og i begyndelsen af i år besluttede kæden, at vinke farvel til 10 butikker for at placere medarbejdere og anlæg der, hvor kunderne får en væsentlig del af deres opgaver. Den strategi vil der ikke blive ændret på, forklarer Britta K. Stenholt til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Vi har lige lanceret en strategi, hvor blækket stort set ikke er tørt. Vi vil være der, hvor byggeriet er og derfor har vi truffet en stor beslutning og eksekveret en stor beslutning. Det har jeg ingen konkrete planer om at ændre ved, siger hun.

Roller på plads
Der er dog aftryk, som Britta K. Stenholt gerne vil sætte på den virksomhed hun nu skal stå i spidsen for.

- Et af de steder jeg vil sætte mit aftryk er i forhold til vores kunder. Efter to år som salgsdirektør i Stark ved jeg, at det er helt afgørende for succesen, at vi evner at samarbejde med kunden, logistikken skal fungere og vi skal være dygtige til at tænke vores og kundens roller ind. Helt grundlæggende er det kunde, vi er her for og vores opgave er, at imødekomme kundens ønsker til os, siger hun. 

Med Søren P. Olesen som koncerndirektør, hvor meget får du så lov til at bestemme?

- Søren kender Stark godt, men skal fremover bruge sin tid på hele Norden. Som i alle andre virksomheder vil store beslutninger blive vendt i hele ledelsen. Det er en helt naturlig måde at arbejde på. Men Søren er god til at give plads, siger Britta K. Stenholt.

Tid med kunderne
Forud for ansættelsen i Stark i 2015 arbejdede Britta K. Stenholt i perioden 2002-2015 i TDC. Her blev hun håndplukket til koncernens talentprogram og avancerede hurtigt fra afdelingschef til vicedirektør i TDC Erhverv og TDC Mobilcenter A/S samt bestyrelsesformand i TDC Mobilcenter A/S.

Noget af det hun glæder sig mest til i sin nye roller er, at lære flere dele af organisationen at kende - en opgave hun vil gribe an med ydmyghed, fortæller hun.

- Jeg glæder mig til at bruge noget tid på de dele af virksomheden, hvor jeg ikke har været så meget. Og så glæder jeg mig til at bruge tid med kunderne og dermed at få bundet alle ender sammen, siger hun.

Stark og DT Group

Byggemarkedskæden Stark er en del af DT Group, der er en stor nordisk byggematerialekoncern, som med 256 forretninger og 6.200 medarbejdere omsætter for 18,4 mia. kroner
Forretningerne er organiseret i fem kædekoncepter. Det gælder Silvan i Danmark, Stark i Danmark, Grønland og Finland, Beijer Byggmaterial i Sverige og Neumann Bygg i Norge
Stark, der er Danmarks største leverandør til byggeriet, beskæftiger 2.300 medarbejdere og er landsdækkende med 89 trælaster, byggecentre og specialforretninger i Danmark og Grønland
Silvan, som fokuserer på gør det selv-kunder, beskæftiger 876 medarbejdere og er landsdækkende med 44 butikker herhjemme
Stark og Silvan i Danmark har tilsammen en omsætning på 8,3 mia. kroner i det seneste regnskabsår, hvoraf cirka en tredjedel er privatkundesalg
ST Group er ejet af det børsnoterede britiske selskab Wolseley plc.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11