Dialog og samarbejde er nødvendigt
Brøndum A/S var ansvarlig for VVS entreprisen på Royal Arena. Brøndum har mere end 50 års erfaring med rør- og VVS arbejder, og virksomheden har før varetaget projekter på størrelse med Royal Arena.
Udover de traditionelle VVS opgaver har Brøndum også varetaget diverse ad-hoc opgaver på Royal Arena. Virksomheden har blandt andet lavet diverse installationer til barer og restauranter i bygningen.
Brøndum var engageret på Royal Arena fra oktober 2015 til oktober 2016, og meget tidligt i forløbet blev virksomheden opmærksom på, hvor vigtig dialog og samarbejde er, når der arbejdes på et projekt med så mange aktører. Logistikken var svær at få til at gå op, og det spørgsmål der oftest blev stillet handlede om, hvornår arbejderne på byggepladsen kunne bruge stilladser og kraner m.v. uden at gå i vejen for hinanden.
- Udfordringen var, at det hele var udbudt som fagentrepriser. Der er derfor meget koordinering og planlægning, der skal gå op i en højere enhed. Vi synes dog det fungerede fint, vi havde en god og åben dialog med byggeledelsen på byggepladsen, og det er virkelig vigtigt på sådan et projekt som det her, siger Thomas Schalek, regionsdirektør hos Brøndum
Med alle udfordringer kommer tilbuddet om læring, og Brøndum har taget mange gode erfaringer med sig fra projektet på Royal Arena.
- Vi laver vores tilbudsmateriale specifikt på større projekter. Vi inkluderer ofte et organisationsdiagram, der inddrager både bygherre og aktører, så alle er med på, hvordan opgaverne skal løses, og hvem, der er ansvarlige for de respektive områder, siger Thomas og fortsætter
- Vi er glade for at have været med. Vi har lært en masse og afleveret nogle gode installationer. Det er vi stolte af, siger Thomas Schalek.
Brøndum: - blev etableret i 1943 og er blandt landets største og ældste teknikentreprenører |
Læs mere om Brøndum her: www.brøndum.dk