23948sdkhjf

Ny metrostation bliver underjordisk

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) har indgået aftale med Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om, at den kommende metrostation ved Ny Ellebjerg anlægges som en underjordisk station.
I 2014 blev der indgået en principaftale om at anlægge og finansiere en metrolinje til Ny Ellebjerg Station via Sydhavn. Aftalen fra 2014 forudsætter, at Ny Ellebjerg metrostation anlægges på terræn.

Københavns og Frederiksberg Kommuner samt staten har dog i længere tid arbejdet på at finde en model for at finansiere anlægget af Ny Ellebjerg metrostation under jorden. Det er nu lykkedes parterne at finde de 615 mio. kroner ekstra, som det koster at anlægge metrostationen under jorden.

”Jeg er glad for, at det er lykkedes at indgå en aftale, der giver mulighed for at anlægge metrostationen under jorden. Det er jo en problemstilling, der har været drøftet længe, og det er meget tilfredsstillende, at vi nu har fundet en løsning. En underjordisk station vil give bedre omstigningsforhold for passagererne, når de skal skifte til S-tog og fjerntog, og den vil også give bedre mulighed for en eventuel fremtidig videreførelse af metrolinjen. Vi har altså indgået en fremtidssikret løsning, og jeg vil gerne takke borgmestrene fra Frederiksberg og København for et godt og konstruktivt samarbejde gennem hele forløbet”, siger transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt i en pressemeddelelse.

Et knudepunkt

Ny Ellebjerg St. bliver et væsentligt knudepunkt for den kollektive trafik i hovedstadsområdet, hvor der vil være mulighed for omstigning mellem metro, S-tog og fjerntog

Den nye aftale indebærer, at staten overdrager byggeretten på arealet over stationen til Metroselskabet, således at der kan bygges ovenpå stationen. De foreløbige undersøgelser viser, at en sådan byggeret er cirka 120 mio. kroner værd.

Frederiksberg og Københavns kommuner indskyder hver 150 mio. kroner i Metroselskabet som bidrag til finansieringen. Herudover er indregnet et bidrag fra flere billetindtægter genereret af de bedre omstigningsforhold og mere stationsnært byggeri.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095