23948sdkhjf

2016 er præget af mange konkurser

58 drejede nøglen om i juli måned. 550 bygge- og anlægsvirksomheder er gået konkurs i løbet af 2016
2016 har foreløbigt været et hektisk år i landets skifteretter for bygge- og anlægsvirksomhederne. 550 af branchens virksomheder er i årets første syv måneder gået konkurs, hvilket er en stigning på 61 procent i forhold til 2015.

Med juli måneds 58 konkurser svarer antallet af konkurser til gennemsnitligt 79 om måneden, hvilket er højere end foregående år, men stadig et stykke fra det negative rekordår 2010, hvor i alt 1.005 bygge- og anlægsvirksomheder drejede nøglen.

”Den overordnede pil for bygge- og anlægsaktiviteten peger ganske vist opad. Men mange små byggevirksomheder blandt andet på Fyn og i Sydjylland får ikke deres del af kagen af for eksempel de store hospitalsbyggerier, som det kræver en betydelig volumen at deltage i”, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg i en kommentar til konkurstallene fra Danmarks Statistik.

Stor virksomhedsdynamik

Som en anden årsag til de mange konkurser i 2016 peger Bo Sandberg på, at Skat er begyndt at inddrive gammel skattegæld, hvilket kan få nogle virksomheder til at trække stikket, ligesom Erhvervsstyrelsen i løbet af 2016 har haft en sagspukkel af konkursbehandlinger.

”Men når alle de dagsaktuelle årsagsforklaringer er givet, må man også bare konstatere, at bygge og anlæg på godt og ondt er en branche med stor virksomhedsdynamik. Mange nye kommer til, mens andre bukker under. Det gør selvfølgelig ondt på dem, det går ud over, men set i droneperspektiv er ”kreativ destruktion” faktisk godt for erhvervslivets udvikling og for samfundsøkonomien”, lyder forklaringen fra Bo Sandberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.137