23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Genvej til en mere effektiv byggeproces

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Der debatteres længe og engageret, når talen falder på byggeriets effektivitet og produktivitet. Ofte sammenlignes byggeriet med industrien, hvor produktivitets- og effektivitetsprocenterne er støt stigende, mens byggeriet mere eller mindre er stivnet i en proces, som tilsyneladende er vanskelig at få speedet op.

Som udgangspunkt er det ikke rimeligt at sammenligne produktiviteten og effektiviteten i byggeriet og industrien. I industrien er man gode til at lave mange kopier af et givet emne, ligesom man er gode til hurtigt at omstille sig til at lave kopier af andre givne emner. Altsammen under fabrikshallens beskyttende tag.

I byggeriet skal man inden for en given tidsperiode, inden for et givet budget og under åben himmel udsat for al slags vejrlig have mange forskellige kompetencer, materialer og interessenter til at spille sammen i bestræbelserne på at bygge en bro eller et hus. Nogle af processerne ikke er så forskellige fra industriens udfordringer, men dog alligevel med nogle markante forskelle som gør det vanskeligt at overføre den industrielle proces til byggeprocessen i 1:1.

Modul- eller boksbyggeri er en af byggeriets genveje til at nærme sig en industriel proces, og som man kan læse i brancheanalysen her i bladet, så er branchens aktører klar til at bidrage til øgede produktivitets- og effektivitetsgevinster i byggeriet.

Og ethvert bidrag tæller!
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093