Byggekran væltet i København og smadrer flere biler
En tontung mobilkran er væltet i forbindelse med et byggeri i Københavns Nordhavn – ingen personer er kommet til skade
”Mobilkranen er væltet ud over tre køretøjer, hvoraf to af køretøjerne er knust, fordi den er væltet lige ned over dem”, siger vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi til avisen.
Han fortæller, at ingen personer er kommet noget til ved ulykken, og at årsagen endnu er ukendt.
”Vi er på plads med to køretøjer derude, og så spærrer vi af og kontakter Arbejdstilsynet, så de kan finde ud af, hvad der er sket”, siger han.
Da ulykken er sket ved byggeriet i det nye område i Nordhavnen, skaber det ikke trafikale problemer, selvom der formentlig går lidt tid før kranen er rejst igen.
”Brandvæsnet har ikke lige materiel til at rejse sådan en kran op, så der skal skaffes en ny mobilkran til at få den flyttet”, siger vagtchefen.