23948sdkhjf

Individuelt indeklima på vej

En styrkelse af samarbejdet mellem Caverions mange eksperter i de europæiske lande skal knække koden til bedre indeklima og dermed højere produktivitet
I stort set alle bygninger er der 10-15 procent, som er utilfredse med indeklimaet. Tallet er ifølge teknikentreprenøren Caverion faldende, men man kommer aldrig helt ned på nul procent.

Virksomheden har dog intensiveret det tværfaglige og internationale samarbejde mellem eksperter i de mange europæiske lande, der i dag udgør grundstammen af den finskejede virksomhed.

Og arbejdet i især Finland, Tyskland, Norge og Sverige, hvor antallet af lokalkontorer er størst, er ved at bære frugt.

En af løsningerne er at arbejde med at skabe et mere individuelt indeklima, hvor det er lettere at gøre medarbejderne tilfredse.

Bliver mere effektive

”Vores arbejdsindsats forbedres med helt op til 25 procent, hvis indeklimaet er godt”, siger Ragnhild Wiik, leder af BI Norwegian Business School, ph.d. og forsker i blandt andet indeklimaets påvirkning af vores produktivitet.

Ved et større pressemøde i Caverions forskningsafdeling i Aachen i Tyskland fortalte hun, at det er veldokumenteret, at vi ikke som sådan værdsætter et godt indeklima, men helt bestemt trives bedre i det.

”Vores kreativitet styrkes, og det gør den, fordi vi oplever en motivation fra omgivelserne”, siger hun.

Individuelt

Forsøg på fremtidens indeklima viser, at det bliver individuelt, så den enkelte medarbejder eller beboer kan få indeklimaet præcis, som det passer til det enkelte menneske. Hver kontorplads har på den måde sit eget ventilationsanlæg. Eksempelvis er der i storrumskontorer med mange mennesker forskellige behov, der skal tilgodeses. I forsøg har man indsat kanaler langs bygninger, som betyder, at hver person kan indstille ventilationen på det sted, hvor han eller hun opholder sig.

Virksomhedens direktør, senior vice president, for forretningsudvikling og marketing, Carina Qvarngård, er overbevist om, at ikke bare indeklimaet, men også en længere levetid for bygninger er med til at styrke livskvaliteten for de, der bruger bygningen.

”Vores produkter skal holde i mindst 25 år, og så skal vi satse på længere levetid for vores bygninger og på mere genbrug af materialer”.

Læs også: " En rejse til fremtidens sunde indeklima ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125