Store virksomheder presser de små på økonomien
Knap halvdelen af de danske SMV’er har følt sig nødsaget til at acceptere en længere betalingsfrist, viser ny undersøgelse
Store virksomheder presser de små til længere betalingsfrister, viser ny undersøgelse. (Foto: Colourbox)
Konsekvenserne er mistede arbejdspladser og vækstmuligheder.
Ifølge kreditstyringsvirksomheden Intrum Justitias årlige European Payment Report er næsten hver femte SMV presset på likviditeten og fem procent føler, at deres overlevelsesgrundlag er truet.
Derudover forudser seks procent af SMV’erne, at risikoen fra deres debitorer vil stige i løbet af de næste 12 måneder. Forsinkede betalinger er desuden en hindring for nyansættelser, mener tre procent af de adspurgte.
Intrum Justitias undersøgelse viser også, at flere end 6.000 virksomheder i Danmark ville kunne ansætte flere, hvis de modtog betaling inden for en kortere tidsperiode end i dag. Det er især de store multinationale selskaber, der presser SMV’ernes likviditet. Her svarer 58 procent af de danske SMV’er, at de er blevet bedt om længere betalingsfrister af store og multinationale selskaber, og 43 procent har set sig nødsaget til at acceptere. På europæisk plan ligger dette på henholdsvis 43 og 45 procent.
Hindrer vækst
Mikael Ericson, adm. direktør for Intrum Justitia-koncernen, kalder tendensen for ”et markedssvigt”.
”Det koster jobmuligheder for millioner af europæere, at store selskaber bevidst tvinger SMV’er til at finansiere deres cash flow. Hele to ud af fem SMV’er på europæisk plan siger, at forsinkede betalinger hindrer virksomhedens vækst. At store virksomheder bruger deres meget mindre underleverandører til at agere financier af deres egne cash management-processer er ikke kun forkert, det skaber også en ubalance i samfundet.”, siger han.
Bevidst handling
Ser man isoleret på den europæiske byggebranche, så er billedet det samme. 41 procent af byggevirksomhederne har måttet acceptere længere betalingsfrister, end de havde lyst til. For industrivirksomheder er tallet helt oppe på 56 procent. Samtidig oplever 54 procent af byggevirksomhederne, at de sene betalinger presser dem på likviditet.
”At lægge pres på mindre virksomheder til at acceptere længere betalingsfrister, for herved at skabe ustabilitet, usikkerhed og færre jobmuligheder, kan ikke være i nogen virksomhedslederes langsigtede interesse. Tværtimod er der en sammenhæng mellem virksomhedernes ansvar for kortere betalingsfrister og en reduktion i deres langsigtede risiko”, siger Mikael Ericson.
Næsten halvdelen af de danske virksomheder er overbeviste om, at deres kunder bevidst tilbageholder betalinger.
Læs også: " Håndværksrådet: Sene betalinger er blevet kutyme ".
Fakta om betalingsfrister
I 2013 kom Europa-Kommissionen med et nyt direktiv, der skulle sikre lige vilkår for erhvervsdrivende i Europa vedrørende forsinkede betalinger. Med det nye direktiv gælder samme regelsæt for virksomheder i hele EU.
Direktivet indeholder følgende:
Aftalefrihed i business to business handelstransaktioner: Virksomhederne skal betale deres fakturaer inden for 60 dage, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt og forudsat, at det ikke er urimeligt.
Virksomhederne vil automatisk blive berettiget til at kræve morarenter og vil også være i stand til at opnå et fast minimumsbeløb på 40 euro som kompensation for inddrivelsesomkostninger. De kan også kræve kompensation for alle resterende rimelige inddrivelsesomkostninger.
Virksomheder er ikke forpligtet til - men har ret til - at anvende de nye foranstaltninger. En virksomhed kan vælge at udvide betalingsperioden for at opretholde et godt forhold til en specifik kunde.
Virksomhederne kan lettere forfølge urimelige vilkår i kontrakten og i praksis, inden sagen går for en domstol.
Kilde: Intrum Justitia og Europa-Kommissionens hjemmeside
I 2013 kom Europa-Kommissionen med et nyt direktiv, der skulle sikre lige vilkår for erhvervsdrivende i Europa vedrørende forsinkede betalinger. Med det nye direktiv gælder samme regelsæt for virksomheder i hele EU.
Direktivet indeholder følgende:
Aftalefrihed i business to business handelstransaktioner: Virksomhederne skal betale deres fakturaer inden for 60 dage, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt og forudsat, at det ikke er urimeligt.
Virksomhederne vil automatisk blive berettiget til at kræve morarenter og vil også være i stand til at opnå et fast minimumsbeløb på 40 euro som kompensation for inddrivelsesomkostninger. De kan også kræve kompensation for alle resterende rimelige inddrivelsesomkostninger.
Virksomheder er ikke forpligtet til - men har ret til - at anvende de nye foranstaltninger. En virksomhed kan vælge at udvide betalingsperioden for at opretholde et godt forhold til en specifik kunde.
Virksomhederne kan lettere forfølge urimelige vilkår i kontrakten og i praksis, inden sagen går for en domstol.
Kilde: Intrum Justitia og Europa-Kommissionens hjemmeside
