23948sdkhjf

Rekord hos landets største tegnestue

Efter flere år med opkøb og vækst retter Arkitema Architects nu fokus mod konsolidering
Med et overskud på 21 mio. kr. blev regnskabsåret 2015 det mest indbringende nogensinde for Arkitema Architects.

”Lad mig sige det sådan, at vi er ganske godt tilfredse. Det er der ingen grund til at lægge skjul på,” siger koncernchef Peter Hartmann Berg med henvisning til, at tegnestuen i 2014 oplevede en vækst på 20 procent i omsætningen, uden at indtjeningen fulgte med i samme skala.

På vej mod ny rekord

Det lykkedes til gengæld i 2015, og hvis prognoserne for det indeværende år holder stik, kan Arkitema slå tegnestuens eget rekordresultat allerede om et års tid.

”Hvis alt går, som det tegner til, kan vi godt lægge et par millioner oven i resultatet. Og det er stadig i et år, hvor vi ikke har de store forventninger til Norge,” siger Peter Hartmann Berg, som først i 2017 regner med, at Oslo-afdelingen bidrager positivt til indtjeningen.

Og mens den norske division altså fortsat er underskudsgivende, begynder Arkitema at få kontant afkast ud af tilstedeværelsen i Malmø og Stockholm. Det virker derfor også naturligt, at Göteborg – som er Skandinaviens fjerdestørste by – ligner det næste skud på stammen.

”Geografien er en del af vores vækststrategi, og den koncentrerer sig udelukkende om de store byer i de skandinaviske lande. Det vil sige København, Aarhus, Oslo, Stockholm, Malmø og muligvis også Göteborg på et tidspunkt,” siger Peter Hartmann Berg.

Stor svensk ordre

Han, at tilstedeværelsen i Göteborg ikke er blevet mindre relevant af, at Arkitema i sidste uge blev udpeget til at projektere den kommende erhvervs- og forskerpark Sahlgrenska Life, hvor det nuværende sygehus og universitet fysisk skal knyttes sammen til en bygning på 90.000 kvadratmeter.

På bare fem år er omsætningen steget med 85 procent, og Arkitema er derfor nu landets største tegnestue. Men bortset fra tankerne om et nyt kontor i Göteborg går de strategiske planer nu mere i retning af konsolidering end yderligere vækst.

”Vi arbejder inden for fem forskellige segmenter: bolig, erhverv, læring, sundhed og urban design. Vores plan er, at vi skal kunne tilbyde alle disse fem områder til alle kunder i de storbyer, hvor vi er. Så fokus er ikke længere på væksten i sig selv, men mere på at kunne tilbyde alle disse ydelser i fuld skala. Vi forventer stadig en vækst på 5-10 procent, men ellers handler det om, at vi nu skal konsolidere os,” siger Peter Hartmann Berg.

Læs også: " Norsk og svensk afdeling er dyre for Arkitema ".

Arkitema K/S
Mio. kroner
2014 2015
Nettoomsætning 244,5 330,0
Driftsresultat 8,8 20,4
Resultat før skat 6,5 20,0
Årets resultat 5,3 20,9
Balance 130,8 163,1
Egenkapital 24,6 44,4
Antal ansatte 288 403

Regnskabet er afsluttet 31. december 2015
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281