23948sdkhjf

En sikker hushandel bør stå på tre ben

Det der ikke kan ses, kan blive det dyreste af ignorere, fastslår kloakmester
Huseftersynsordningen skal beskytte både køber og sælger imod økonomiske overraskelser, når der handles hus.

Men ordningen består kun af en tilstandsrapport og elinstallationsrapport, som fortæller om noget, som man kan se.

Den rapport, der kan fortæller om det, der ikke kan ses, burde naturligvis også være med. Det kan blive dyrt at ignorere den, og det er vanskeligt at få øje på logikken.

Det mener Tom Ewers, som er brancheforeningen Danske Kloakmestres repræsentant i kontrolordningen Kloakmestrenes TV-Inspektion.

Han har arbejdet med at tv-inspicere kloaksystemer helt inde på livet i det daglige. Og han og hans kolleger har set grumme eksempler på, hvad der kan gemme sig under jorden.

”Det gør altid ondt at komme ud til nybagte huskøbere og finde ud af, at kloaksystemet under deres nye hus nødvendigvis skal udskiftes delvist eller helt. Hvis systemet var blevet set efter inden handelen, havde det været en sag for sælgerens forsikringsselskab. Og overtagelsen af huset ville være sket med et solidt og velfungerende kloaksystem”, siger Tom Ewers i en pressemeddelelse.

Ros til advokater

Foruden Danske Kloakmestre består Kloakmestrenes TV-Inspektion af Danske Maskinstationer & Entreprenører samt Dansk Byggeris Kloaksektion.

Alle tre organisationer mener, at en sikker hushandel skal stå på tre ben: Tilstandsrapport, elinstallationsrapport og tv-inspektionsrapport som forudsætning for, at der kan tegnes en ejerskifteforsikring, fastslår Tom Ewers.

”Vi véd godt, at der er interessenter i markedet, som af indlysende årsager er imod at gøre tv-inspektion af kloaksystemet til en obligatorisk del af en hushandel. Men det handler at give køberne størst mulig tryghed og sikkerhed. Derfor har jeg stor ros til de advokater, der kun godkender købsaftaler med forbehold for, at kloaksystemet tjekkes via en tv-inspektion”, understreger Tom Ewers.

brahe

Læs også: " Kloak-klausul reddede ungt par ved hushandel ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.209