23948sdkhjf

Optimera etablerer lokalt byggecenter uden varer

Ændrede behov hos håndværkere får byggecenterkæden til at åbne nyt salgskontor i Viborg, der ikke har et varelager
Byggecenterkæden Optimera går nye veje med åbningen af et nyt salgskontor i Viborg i næste måned.

Her kan håndværkere foretage sig stort det samme som i andre byggecentre, se alle byggematerialerne samt få rådgivning og hjælp til projektberegninger. Det eneste, de ikke kan, er at købe materialerne og tage dem med ud på byggepladserne, for salgskontoret har intet varelager. I stedet bliver materialerne leveret direkte på byggepladsen tidligt om morgenen.

Det varelagerfri salgskontor er en del af af nyt forretningskoncept, der spiller en stor i Optimeras vækststrategi, hvor der skal åbnes flere byggecentre end de nuværende 15 i Danmark og det ene på Grønland, uden at omkostningerne løber løbsk.

Ændrede indkøbsmønstre

Forretningskonceptet tager udgangspunkt i håndværkernes behov for en lokal sparringspartner og tager samtidig højde for, at et stigende antal håndværkere alligevel bestiller deres varer på byggepladsen, kontoret eller hjemmefra.

”I løbet af få år har indkøbsmønstrene i byggebranchen ændret sig markant. Flere og flere håndværkere har behov for at bestille deres byggematerialer online eller på telefonen for at spare tid. Derfor er behovet for lokale byggecentre med store lagerbeholdninger faldende”, siger salgschef hos Optimera Jakob Wester Glintborg, som har ansvar for det nye forretningskoncept, i en pressemeddelelse.

Konceptet ændrer ikke ved de nuværende 15 byggecentre rundt om i landet. De skal i stedet suppleres af de nye salgskontorer, som primært skal åbne i vækstområder.

Ifølge Jakob Wester Glintborg er der nemlig ingen ambitioner om i fremtiden at have 70 forretninger med tilhørende lagre.

”Det hører en anden tid til og er enormt omkostningstungt. Salgskontorerne er væsentlig mere rentable, og vi kan åbne nye hurtigere og nemmere”, siger han.

Optimera har i stedet sammen med sit ligeledes Saint Gobain-ejede søsterselskab, vvs-grossisten Brdr. Dahl, investeret i et stort centrallager i Randers. Det er omdrejningspunktet i Optimeras logistik, hvor der kan bestilles varer online med levering tidligt næste morgen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094