23948sdkhjf

Kranforening: Vi overvejer mulighederne

Dansk Kran Forening kender til problemet med anhugning, men har ikke en færdigsyet løsning
I Dansk Kranforening kender man udmærket til de mange hændelser og uheld, der sker i forbindelse med baksning, lastning og losning af lastbiler. Men man har ikke nogen færdig løsning på, hvordan problemerne løses.

”Vi har diskuteret dette her længe i foreningens bestyrelse og er ikke kommet frem til nogen løsning på problemet”, siger formanden for Dansk Kran Forening, Torben Skab fra firmaet NKU i Nykøbing Falster.

”Traditionelt har det jo været sådan, at lastbilerne havde en anhugger med ude på opgaverne. Han kendte til det at anhugge, så det ikke går galt. Men sådan er det ikke mere, for kunderne vil ikke betale prisen, og der er ikke enighed med fagforeningerne på området”, siger Torben Skab til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Et godt initiativ

”Min egen holdning til problemet er, at det er et godt initiativ, som BMS har lavet her. Al uddannelse kan jo hjælpe, så må vi se, hvor meget effekt det får. Jeg mener dog, at der måske er behov for et krav på området, for meget kan forhindres på denne måde”, siger han.

Dansk Kran Forening var indtil for tre år siden en del af Dansk Byggeri, men rev sig løs og dannede sin egen forening med cirka 60 medlemmer.

Og hvad er det så, der egentlig sker ved de såkaldte nær ved-ulykker? Ifølge arbejdsmiljøchef i BMS Kim Knudsen er der mange eksempler.

Meget kan gå galt

”Der er rigtigt meget der kan gå galt. Hvis for eksempel støbningen i et element ikke holder, slipper det, og element kan falde eller svinge. Et andet eksempel er, at hvis der ikke anhugges, så tyngdepunktet er lodret inde under kranen, så vil emnet svinge derind af sig selv. Det har vi set ske mange gange. For eksempel har vi omkring ti gange set emnet ramme førerhuset, fordi det ifølge naturlovene vil svinge ind under kranen”, fortæller han.

Læs også: " E-kursus skal give højere sikkerhed ved kranarbejde ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219