DEBAT: 2015 bød ikke på større indtjening hos mestrene
Dagligdagen for de mindre håndværksmestre er, at man nærmest fungerer som beregnerkontorer for hovedentreprenører, mener Danske Malermestre
Per Vangkj‡¶r
En væsentlig forklaring på dette paradoks er de sidste 20 års politiske indsats, hvor man målrettet har fjernet enhver form for beskyttelse af de bydende og i stedet har givet hovedentreprenørerne alle kort på hånden.
Det, der i dag er tilbage i tilbudsloven, er meningsløst, og dagligdagen for de mindre håndværksmestre er derfor, at man nærmest fungerer som beregnerkontorer for hovedentreprenører, som indhenter tilbud i et væk på selv de mindste opgaver. Udover at det føles helt urimeligt for de bydende, medfører det et enormt ressourcespild.
Danmark har en unik håndværkstradition, hvor uddannelsesniveauet er højt, og hvor de ansatte tilbydes en løn, der kan give dem en tilfredsstillende tilværelse på trods af det høje udgiftsniveau i Danmark.
Men det forudsætter, at byggevirksomhederne er i stand til at tjene penge, og man må spørge sig selv, hvornår det skulle være, hvis ikke det skulle være nu. Derfor skal vi opfordre til, at man i det kommende år får lidt beskyttelse af de bydende tilbage i tilbudsloven.
Den unikke håndværkstradition hænger også sammen med vores unikke erhvervsuddannelsessystem.
Her må vi glæde os over de resultater, der nu begynder at tegne sig af erhvervsuddannelsesreformen, nemlig at elevernes motivation er steget og frafaldet er reduceret. Det skyldes blandt andet det nye adgangskrav, hvor eleverne mindst skal have karakteren 2 i dansk og matematik for at komme ind.
Derfor er det afgørende, at vi står fast på kravet, selvom der er elever, der ikke længere kan komme ind, og selvom vi i de kommende år sandsynligvis vil få behov for flere håndværkere.
For løsningen er ikke at sænke barren igen men tværtimod at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.
LÆS OGSÅ: Lær at sige nej til hovedentreprenørerne
