23948sdkhjf

MT Højgaards retssag i England fortsætter

Engelsk retsinstans har tilbagekaldt afgørelse i gammel tvistsag og vil vurdere sag på ny
MT Højgaards tur i det engelske retssystem er ikke ovre. Supreme Court i London vil nemlig vurdere gammel tvistsag på ny på trods af, at retten den 5. november i år afslog en fornyet behandling fra MT Højgaards modpart.

Men den engelske retsinstans har overraskende tilbagekaldt afgørelsen fra tidligere på måneden. Formålet med og konsekvensen af tilbagekaldelsen kendes dog ifølge MT Højgaard ikke.

Tvisten drejer sig om 195 mio. kroner i forbindelse med anlæggelsen af havmølleparken Robin Rigg i Skotland i 2007-2009, hvor der efter installationen opstod svaghed i betonelementerne. Det mente bygherren, MT Højgaard var ansvarlig for, og forlangte 195 mio. kroner i erstatning.

Siden har sagen bølget frem og tilbage i det engelske retssystem, som til sidst faldt ud til MT Højgaards fordel. Men nu vil den engelske ret altså igen overveje at behandle sagen.

”Viser det sig, at sagen ikke er endelig afgjort, vil det medføre, at koncernen vil genetablere en tidligere hensættelse, og koncernens forventninger for 2015 for særlige poster ændres til at udgøre 0 kr. mod den nuværende forventning, om at særlige poster vil udgøre en indtægt på 195 mio. kr.”, skriver MT Højgaards ejere, Monberg & Thorsen A/S og Højgaard Holding A/S i en fondsbørsmeddelse, hvor det skinner igennem, at den nye afgørelse kommer bag på MT Højgaard.

Ifølge Licitationen - Byggeriets Dagblads oplysninger er det ikke set før, at Supreme Court tilbagekalder en afgørelse.

Fastholder forventninger

MT Højgaard aflagde regnskab for årets tredje kvartal i sidste uge . Her var afgørelsen fra Robin Riggs-sagen indtægtsført med en positiv effekt på 195 mio. kroner som de særlige poster.

Entreprenørvirksomheden fastholder dog i fondsbørsmeddelelsen forventningerne til de økonomiske resultater for 2015, der lyder på et driftsresultat på mellem 325 og 375 mio. kroner før særlige poster.

MT Højgaards adm. koncerndirektør, Torben Biilmann, har ikke ønsket at kommentere tilbagekaldelsen.

Opdateret kl. 16.41 med yderligere oplysninger om forventninger til 2015 og manglende kommentar fra Torben Biilmann
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121