Tests dokumenterer ikke huldæks brandmodstandsevne
Professor Kristian Hertz fastholder, at en række svenske tests ikke beviser noget om huldæks brandmodstandsevne
Dette er ikke rigtigt.
På det seneste er de ekstruderede huldæk blevet enerådende på det danske marked.
I dem har man sparet den armering væk, som ellers kunne hjælpe betonen under hullerne med at være tæt og holde sig oppe ved en brand. I stedet hænger der nu tre cm uarmeret beton, som bliver mør og revner eller falder helt ned allerede efter få minutters brandpåvirkning, som det ses på billedet.
Dækket skal have en vis længde, for at få den bøjning og mekaniske påvirkning, som forårsager dette.
De tre forsøg, som Betonelementforeningen taler om, er blandt de tests, som vi allerede har afvist, fordi deres længder var for korte.
Man har testet elementer med kun tre meters længde i kun 60 minutter, og belastet dem tæt på den ene understøtning.
Derved har man ikke på nogen måde kunnet se effekten af de store nedbøjninger og spændingsfordelinger, som man får ved længere spændvidder og fordelt last, og som kan give anledning til revner og nedfald af undersiden og svigt af dækket.
Længden er derfor nødvendig for eftervisning af såvel bøjning, forskydning, forankring og flækning.
Testene i Sverige lever ikke engang op til lovkravet om mindst fire meter spændvidde.
Disse tests kan således på ingen måde dokumentere de ekstruderede huldæks brandmodstandsevne.
Vi må derfor konkludere, at der ikke ses at være nogen forsøgsmæssig dokumentation for den påståede brandmodstandsevne af ekstruderede huldæk.
Læs også: " Energikommission må ikke blive enøjet ".
