Forening bider myndighederne i haserne
Medarbejdere i forvaltninger mangler juridisk indsigt og følger i mange tilfælde ikke lovgivningen, mener formanden for 1500 brøndejere
Dansk Brøndejerforening har rådgivet et medlem om, hvordan hans boring bliver optimal, og formand Wisti Wistisen konstaterer, at rådene er fulgt.
Wisti Wistisen lægger ikke fingrene imellem, når han henter eksempler frem fra indtil videre 14 års virke som formand for den landsdækkende Dansk Brøndejerforening.
I masser af tilfælde har han og foreningen oplevet, at medarbejdere i kommunale tekniske forvaltninger enten ikke er hjemme i det lovstof, som de agerer ud fra. Eller simpelthen ser stort på det og laver deres egne regler.
Det er ikke godt nok, når modspilleren er en forening, hvor formanden er mere end hjemme i paragrafferne og har 37 år i en tjenestemandsstilling i staten som ballast. Hvor næstformanden er dyrlæge og toksikolog og har forsket i pesticider. Hvor et bestyrelsesmedlem er brøndborer, og hvor kompetencerne i den øvrige bestyrelse supplerer næsten uhørt perfekt.
Bedre vand
”Vores formål er at bevare private brønde og boringer samt mindre ikke-almene anlæg samt arbejde for, at der oprettes nye. Vi organiserer og rådgiver private brønd- og boringsejere, som ønsker at bevare deres egen indvinding for at undgå at blive koblet på almene vandværkers lange forsyningsledninger. I sidste ende handler det om, at vi vil have bedre vand, end vi kan få fra vandværkerne. Det kræver ind imellem nogle kampe på vegne af medlemmerne”, konstaterer Wisti Wistisen.
”Der findes ikke andre foreninger i Danmark, der varetager brøndejernes interesser. Når landboforeningerne får henvendelser fra deres medlemmer om brønde og boringer, så henviser de til os. Vi er høringsberettigede i forbindelse med ny lovgivning, vi har sæde i 19 kommuners grundvandsråd, og vi deltager ofte i arbejdsgrupper i regi af Miljøstyrelsen og GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland”, fortæller brøndejer-formanden.
Ulovlig bestemmelse
Wisti Wistisen har talrige eksempler på sager, hvor Dansk Brøndejerforening har været i clinch med offentlige myndigheder. Og hvor foreningen i masser af tilfælde har haft solidt fat i den lange ende på vegne af medlemmer.
”Viborg Kommune udsendte forslag til en ny vandforsyningsplan. Vi gjorde opmærksom på, at der var indført en ulovlig tvangsbestemmelse i forslaget. Paragraf 21, stykke 2 i Vandforsyningsloven om erstatningsboringer siger, at hvis en brønd eller boring bryder sammen eller ikke længere giver den mængde vand, som den skal, så kan brønd-ejere bore en ny inden for fem meter, uden myndighedernes tilladelse. Viborg Kommune ville indføre, at der ikke kunne udføres erstatningsboringer i kommunen i det hele taget”, fortæller Wisti Wistisen.
Han klagede til Statsforvaltningen og gjorde samtidig kommunen opmærksom på, at den var på gale veje, men fik intet svar. Nogle måneder senere erfarede han, at Viborg Kommune havde godkendt en ny vandforsyningsplan uden ændringer i forhold til oplægget. Og tillige havde sendt varselsbreve ud til 1.650 brøndejere.
Sagen har resulteret i et tillæg til vandforsyningsplanen, så der nu rettes op på fejlen. De 1.650 varslinger skal trækkes tilbage, og hele planen skal i øvrigt ud i ny høring.
Læs også: " Tilsyn skal ske efter reglerne ".
