23948sdkhjf

Danmark styrker klima- indsatsen i verdens storbyer

Licitationen bringer op til FNs klimakonference, COP21, en række artikler om kampen mod klimaforandringer. Alle med udgangspunkt i det byggede miljø
Denne gang skal det lykkes. Hvis FNs klimakonference COP15 i København 2009 var den uansvarlige teenager, bliver COP21 i Paris, for klodens skyld, nødt til at vokse op til en ansvarlig voksen, der ikke kun tænker på sig selv, men også sine børn.

Men der er brug for en helhjertet indsats fra mange sider.

”Arbejdet kræver mange greb og håndtag, ikke kun en enkelt stjerneskrutrækker. Derfor er det også vigtigt, at vi lærer vores børn vigtigheden af at kopiere gode idéer, der hjælper kloden og klimaet med at få det bedre”, siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Læs også: " Verden er langt mere klimaparat end i 2009 ".

Den 3. verden er med

Da Hillary Clinton i København i 2009 overfor sin præsident, Barack Obama, sammenlignede COP15 med et elevrådsmøde i fjerde klasse, stod det klart, at der var lang vej hjem. Især fordi de dengang fremadstormende økonomier Kina og Indien også havde andre dagsordener.

”I mellemtiden er der sket det, at flere og flere udviklingslande, hvis storbyer vokser, deltager i C40-samarbejdet og den vidensudveksling mellem borgmestre i storbyer, der er så vigtig. Den dybe tallerken skal jo ikke opfindes hver gang”, siger Jesper Nygård. -

Han tilføjer, at Realdania, i bestræbelserne på at få en stor gruppe internationale borgmestre til at opstille forpligtende klimamål, tilbyder at måle byernes klimaindsats og på den måde klæde dem bedre på til Paris-topmødet.

”Hele Danmark er i sig selv mindre end de mest almindelige megabyer, men dansk viden om CO2-reduktion er velkommen ude i verden. Og den viden kan så transformeres tilbage til de danske byer af mindre størrelse, så også Roskilde, Frederikssund og Holstebro får glæde af værktøjer til reduktion af global opvarmning, siger Jesper Nygård.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094